Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

212 A k\ 4“ Pi k* “I- • • • “F pnkn pi 4~ A "F • • • + A En saadan Beregning er vist i Fejlteoriens Eksempel 29. Udjævning af et Nivellementsnet. 148. Har man til Bestemmelse af en Del Nivellementsfiks- punkters indbyrdes Højdeforskel nivelleret et større Antal For- bindelseslinjer, end den foreliggende Opgave kræver, opnaar man en Overbestemmelse, der enten kan benyttes alene til Kon- trol eller til en Udjævning. Som Regel staar man sig ved at benytte Korrelatudjævning. En saadan Udjævning er vist i Fejlteoriens Eksempel 34 (se ogsaa Ekspl. 39). Fundamentalligningernes Antal er lig Antallet af lukkede Polygoner, altsaa i Henhold til, hvad der er fremsat Side 30 om Antallet af Vinkelsumsligninger ved en Triangulation, be- stemt ved 4 — A + i, hvor P og /i betyder henholdsvis Antallet af Nivellementslinjer og de ved disse forbundne Punkter. I det nævnte Eksempel er p = 9 og /i = 6, altsaa er der 9 — 6 4~ 1=4 Fundamen- talligninger. Det ses, at Kilometermiddelfejlen er + 4.15 mm, og det skal oplyses, at Linjerne i dette Eksempel kun er nivellerede én Gang igennem med et Instrument, hvis Kikkert forstørrer c. 30 Gange, og paa hvilket Vinkelværdien af en Libelledel er c. 12", medens Sigterne er indtil 100 m lange. Knyttes Nivellementsnettet til forud bestemte Fiks- punkter, maa man ved Bestemmelsen af Fundamental- ligningernes Antal sammen med de nivellerede Linjer medtage saamange af de givne Højdeforskelle, som be- høves til de givne Punkters relative Bestemmelse. Ved Udjævningen, som iøvrigt foregaar paa samme Maade, maa der da selvfølgelig ikke tillægges disse Højdeforskelle Rettelser. Havde saaledes i det foran nævnte Eksempel 34 i Fejlteorien A, C og .Æ’s Koter, kkc og kF, været givne, vilde P være bleven 11 og Fundamentalligningernes Antal 6, nemlig foruden de 4 nævnte f. Eks. Oi — O7 = kc— kA og 4“ 0& -|- 08 = kp — kA • Nivellementsnettet kan ogsaa udjævnes ved Elementudjævning,