Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

215 vil det forstaas, at vr faas ved at multiplicere Lr med den Korrelat eller med Summen af de to Korrelater, som har samme Indeks som de til Linjen r grænsende Po- lygoner, idet Korrelatens Fortegn bibeholdes eller for- andres, eftersom man ved at gaa rundt i vedkommende Polygon i pos. Omløbsretning, g a ar med eller mod Pilen. Det er praktisk at opskrive Korrelaterne under ved- kommende Polygons Slutfejl. Er Figuren stor nok, kan man ogsaa paa denne skrive Rettelserne og de rettede Fald, f. Eks. med Rødt, hvorefter man da bør prøve, om Summen af Faldene i hver Polygon er Nul og om \pv*\ = \qk\ ; og sluttelig kan Kilornetermiddelfejlen beregnes. Bedømmelse af et Dobbeltnivellements Godhed. 150. Hvor der foreligger et større Antal Dobbeltnivelle- menter af forskellige Linjer, kan man gennem en Beregning af Kilornetermiddelfejlen — som vist i Punkt 146 — danne sig en særdeles velbegrundet Mening om Nivellementets Godhed; derimod kan man ikke af det enkelte Dobbeltnivellements Slutfejl drage nogen bestemt Slutning om dets Godhed; denne maa bedømmes ikke alene efter Slutfejlen men ogsaa efter Forskellene mellem Faldene (mellem to og to Nabopunkter) efter de to Nivellementen Beregnes Koterne af begge Nivellementer, idet man ved begge er gaaet ud fra samme Kote for Udgangspunktet, og betegner kx, k% k3 ... . kn Koterne efter 1. Nivellement °g , h^, h3 ... . hn — — 2. — saa bliver Forskellene mellem de to Koter til samme Punkt ~ k\ hy , zlg ---- k% h.> , . . . Atl - kn hn, og Størrelsen Aß kp kp j ^.hp hp —i) —■— kp hp (k'p 1 hp -j-1) = Ap— Apjrl betegner da Forskellen mellem Faldene fra Punkt p til Punkt p + i efter første og efter andet Nivellement. Middelværdien for Forskellen mellem Faldene bliver da ifølge Formel (9)1) i Fejlteorien *) Anvendelsen af Formlen er dog ikke fuldt berettiget, da de enkelte Fald ikke er direkte observerede Størrelser, og da alle Punkter ikke har samme Afstand.