Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

216 w=±jml..........................(IOO) naar der er n Fald og altsaa n + i Punkter. Er begge Nivellementer udførte med samme Nøjagtighed, bliver m V 2 et Udtryk for Middelfejlen paa Faldene efter det enkelte Ni- vellement. Ved almindelige tekniske Nivellementer vil man uden Van- skelighed kunne holde Middelfejlen paa Faldene (/x) under 2 mm; forekommer der enkelte større Afvigelser mellem Faldene efter de to Nivellementer, bør det Punkt, som foranlediger Fejlen, udskydes forud for Middelfejlsberegningen, hvilket da særlig maa tages i Betragtning ved Bedømmelsen af Nivelle- mentet. Eksempel 40 viser en saadan Beregning af Middel- fejlen paa Faldene. 4 32. Nivellements-Fikspunkter. 151. En Opgave, som i vor Tid ofte foreligger, er at for- syne et vist Terræn med Nivellements-Fikspunkter, som skali bevares i Fremtiden for at kunne benyttes som Udgangspunkter for tekniske Arbejder. Særlig Betydning faar Opgaven i By- erne, hvor saadanne Fikspunkter er uvurderlige for de forskel- lige Administrationsgrene, saasom Brolægnings-, Vand-, Belys- nings-, Brand- og Kloakvæsen m. fl.; men efterhaanden vil Bor- dringen om saadanne Fikspunkter sikkert strække sig til tættere bebyggede Landsbyer og Landstrækninger. Til et Fikspunkt maa stilles Fordring om, 1) at det er konstrueret saaledes, at det Punkt, hvis Kote angives, er bestemt defineret, og 2) at Punktet er sikret paa en saadan Maade, at det ikke kan for- rykkes. Fikspunkterne kan være Jordpunkter, og da enten over- eller underjordiske, eller de kan betegnes ved Bolte, som ind- mures i fundamentale Bygninger. Som Typer skal her beskri- ves tre. Fig. 154 viser et af den danske Gradmaalings Fikspunkter, som er anbragt langs en Del Landeveje1). »Punktet bestaar af en vertikal Broncebolt med halvkugleformet Hoved, hvis øver- ’) Zachariaes Beskrivelse.