Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

228 stokken, de to punkterede Linjer gennem 9 og 10 trækkes langs Kateten, og de to Kurvers Skæringspunkter C og D med Linjen AB er bestemte. Er AB mindre end Afstanden mellem de to Punkter paa Kantmaalestokken, udføres Konstruktionen som vist i Fig. 165 b, idet de punkterede Lin- jer trækkes langs Hypote- nusen. Naar man har afsat alle Forbindelseslinjernes Skæringspunkter med Kur- verne, tegnes disse med Blyant, idet man giver dem saa jævne Former som muligt. Naar de staar skarpt, trækkes de op, helst med Rødt og deres Højder skrives med samme Farve, der hvor de gaar ud over Terrænets Grænser eller ved Siden af de lukkede Kurver. Undertiden tegner man paa den Side af Kurven, til hvilken Terrænet stiger, en som vist paa Fig. Kommer paa de ikke alle man en eller paa det Stykke, ladte, Tværstreger verne. Fig. 166. Et Eksempel herpaa ses i Fig. 166. lille Skravering, saaledes slettes ud. til at ligge saa tæt, at kan flere 161. Kvadratnettet en Skrænt Kurverne tegnes, udelader af dem og tegner hvor de er ude- mellem Nabokur- Den direkte Metode. 159. Ved denne opsøger man i Terrænet saamange Punk- ter af Kurverne, at disse kan tegnes. Man bestemmer da først det fornødne Antal Fikspunkter, o: saamange, at man fra et hvilketsomhelst Punkt i Terrænet kan tage vandret Sigte til mindst et af disse. Fikspunkterne forsynes med Pæle, dersom man da ikke kan benytte faste Terrænpunkter (Hussokler, Vejsten), og deres Koter bestemmes ved et særligt Nivellement med fornøden Kontrol. Opsøgningen af Punkterne i Kurverne begynder fra en Ende af Terrænet; man opstiller Nivellerinstrumentet saa