Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

229 højt som muligt, naar man skal kunne faa vandret Sigte til Ni- vellerstangen staaende i det laveste Fikspunkt, og saaledes at man kan overse saa stor en Del af Terrænet som muligt. Sigteplans- højden vil da i Henhold til (94), naar Fikspunktets Kote er k (Fig. 167), og den tilsvarende Aflæsning er a, være bestemt ved j = k + a. Er endvidere Koten til Punkterne i den Kurve, som skal bestemmes, bliver den dertil Qrund___________1---i------------i— .pian svarende Aflæsning Fig. 167. ar = s — kY. Det Punkt, som ligger i Højden at, paa Nivellerstangen, mær- kes med en lille Sigteskive, som sættes paa Siden af Niveller- stangen, saaledes at dennes Forflade er fri. Man klarer sig, hvilke Kurver der kan indlægges fra Sta- tionen; er f. Eks. £ = 20.2 m og « = 3,7 m, vil man kunne indlægge 21, 22 og 23 Meters Kurverne fra Stationen. Medhjælperen søger nu at finde et Punkt i den første Kurve, idet han efter Maalerens Vink bevæger sig opad eller nedad i Terrænet med Nivellerstangen, indtil det vandrette Sigte træffer dennes Sigteskive. Forsaavidt Punktet ikke indmaales straks, mærkes det med en lille Pind, paa hvilken dets Kote skrives. Derpaa opsøges det næste Punkt i Kurven og saa fremdeles, indtil man har bestemt Kurvens Beliggenhed paa saa lang en Strækning, som Terrænforholdene eller Afstanden tillader. Medhjælperen gaar tilbage langs den næste Kurve, i hvilken ligeledes en Række Punkter bestemmes, og saaledes fortsættes Arbejdet saa langt som muligt fra Stationen. Om Stangen opstilles nogle Centi- meter for højt eller for lavt er uden Betydning, da denne Stør- relse er ganske forsvindende ved Siden af Terrænets Ujævn- heder. De opsøgte Punkter i Kurverne maa ligge saa tæt, at den virkelige Kurve kan betragtes som sammenfaldende med Punk- ternes rette Forbindelseslinjer; de kan altsaa ligge desto længere fra hinanden, jo fladere Kurven er. Af Hensyn til Punkternes Indmaaling kan det være