Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

235 Her er forudsat, at begge Sigteskiverne er anbragte i In- strumenthøjde ')• 164. Maaling af Zenithdistancer fra Midten. Kan man faa en Opstilling nøjagtig midt imellem A og B, vil man ogsaa kunne eliminere Refraktionen, man maa nemlig ved sam- tidige Observationer af Zenithdistancer fra Midten — navnlig naar Stationen og begge Sigtepunkter ligger omtrent lige højt — forudsætte, at Refraktionsforholdene er de samme ved Sigte til A og til B. Samtidighed opnaas ved skiftevis at tage Sigte til A og til B. Er Standpladsens Højde Æ, faas da af Obser- vationen til A [* h — H = l cot z --------(i — ■£) “I- z — 2r og af Observationen til B Z2 h\ — H = I cot Zi -|-----(1 — k) A — , 1 2r altsaa hx—h = l (cot zx — cot z) 4- — i— (.?! — s) . . (108) 165. Nøjagtigheden. For at trigonometriske Højde- maalinger skal give gode Resultater, kræves der særdeles fine Instrumenter og gode Observatorer; men selv om disse Betin- gelser er tilstede, vil Refraktionsforholdenes Foranderlighed - endog ved gensidige Zenithdistancer og Zenithdistancer fra Midten — kunne forringe Resultatets Værdi betydelig. For at vise, at man dog kan naa særdeles fine Resultater — om end ved et overordentlig stort Antal Observationer — skal det meddeles, at Gradmaalingen i Sommeren 1897 har fore- taget en Bestemmelse af Højdeforskellen mellem to Punkter, det ene paa Knudshoved paa Byn, det andet paa Højeklint ved Halskov paa Sjælland (denne Bestemmelse foregik dog ikke ganske paa de ovenfor angivne Maader). løvrigt ses det, at en direkte Anvendelse af (106) giver Z2 hx — h = l cot z + •— (i — k) + i — J ir ft op- h — h<— l cot Zj + — (1 — k) + 4 — ; 2r subtraheres disse Ligninger, elimineres --(1 k), og man faar et Udtryk ir for —/?, adderes de, elimineres h — hx , og man faar et Udtryk tor Z'. 16