Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

248 lærernes Fodpunkter i , 2, 3 , 4 trækkes Straaler til vedkom- mende Øjepunkt (A og At). Skæringspunktet mellem to til- svarende Straaler angiver vedkommende Punkts Sted paa Kortet. Er P (Fig. 183) Toppunktets virkelige Højde over Sta- tionspunktets Horisont, p den tilsvarende paa Fotografiet, er endvidere L den virkelige Afstand fra Toppunktets Projek- tion til Stationspunktet og l den tilsvarende Afstand paa Konstruk- P ■ - r tionshguren, faas P Ly r> P T 1-------------1--/—^ — — altsaa / = L\ --------L----------„ p I l Fig. 183. p kan maales med Passer og Maale- stok paa Fotografiet, og Z er konstant (— f}, medens L kan maales paa Kortet i dettes Maalestoksforhold. Toppunktets Højde kan bestemmes fra begge Stationer, hvorved opnaas fuldstændig Kontrol. I Eksemplet, hvor Kor- tet tænkes konstrueret i i : 2000, faas saaledes fra Station A . fra Station At n 19.0 mm P —. ——— • 81.8 m 124.3 mm „ 34.1 mm P = • 65.1 m 124.3 mm = • 12.5m = 18.0 m. Er nu As Kote = 173.5m og Ais Kote = 167.8m, bliver de to Værdier for Toppunktets Kote 186.om og 185.8 m, og Kontrollen ligger altsaa i, at disse to Resultater stemmer tilstrækkeligt nøje overens. Paa lignende Maade bestemmes de andre Punkters Koter. 174. Fremgangsmaaden ved en samlet Opmaaling vil nu kunne forstaas. Grundlaget for Opmaalingen er en Triangula- tion. Stationspunkterne bestemmes i Almindelighed ved Tilbage- skæring i Forhold til de triangulerede Hovedpunkter eller i Mangel af saadanne til forud bestemte med Signal forsynede Stationspunkter. Stationspunktets Kote bestemmes, idet man maaler Højdevinklen ved Sigte til de triangulerede Hoved- punkter. I Stationspunkterne tages Fotografier hele Horisonten rundt, og da man meget vel kan lade hvert Fotografi overspænde lidt over 36 , behøves der i Reglen kun 10 Fotografier. Man tager da det første Fotografi med Sigtet rettet mod et trianguleret