Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

Forfatter: H. V. Nyholm

År: 1907-1909

Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 359

UDK: 526.9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
249 Hovedpunkt, det andet med Sigtet drejet 36° o. s. v. Stations- punkterne maa vælges saaledes, at man fra dem kan overse Terrænets Enkeltheder. Efter Hjemkomsten indkonstruerer man samtlige Stations- punkter, sammenstiller derpaa efterhaanden to og to Fotogra- fier og konstruerer det vedkommende Terrænafsnit. Vanskelig- heden ligger her i at finde tilsvarende Punkter paa begge Fo- tografier; men man behøver imidlertid ikke at være i Tvivl om vedkommende Punkts Idenditet, idet man — som alt anført — kan beregne dets Kote fra begge Stationer. Det vil forstaas, at, naar der paa to sammenhørende Foto- grafier findes et eller flere med Signaler forsynede triangulerede Hovedpunkter, vil man faa en ypperlig Kontrol; thi disse Punkter kan konstrueres ind paa Kortet ved deres Koordinater, og deres saaledes bestemte Sted skal altsaa falde sammen med det ved Fotografierne bestemte. Det Spørgsmaal ligger nær, hvorledes man altid kan ar- bejde med den præparerede Plade indstillet paa co . Svaret er, at da man næppe vil være nærmere end et Par Hundrede Meter ved det Terræn, som man fotograferer, vil Forskydningen af Pladen i Forhold til Objektivet være umærkelig. Skulde det være nødvendigt, vil Afstanden kunne forandres, og dens Størrelse aflæses paa en lille Maalestok. Billedvidden kan enten direkte maales paa nævnte Maale- stok, eller den kan beregnes, naar der paa det fotograferede Terræn findes triangulerede Hovedpunkter, (hvilket vi dog ikke her vil gaa nærmere ind paa). Det ligger i Sagens Natur, at her kun er givet en Frem- stilling af Metoden i store Træk; skal den anvendes, vil mange Detailspørgsmaal trænge sig frem og deriblandt tekniske Spørgs- maal vedrørende Fotografien. Det vil af det fremsatte forstaas, at Metoden — som alt nævnt — snarest vil finde Anvendelse ved Opmaalinger i Bjærg- egne, hvorimod den ikke egner sig i Lavlande. Den er i de senere Aar anvendt en Del til topografiske Maalinger, saaledes af den italienske Generalstab1), i Sverrig og i Rusland, og det synes, som man har opnaaet gode Resultater. ’) Beretning heroin findes i en Afhandling i »Revista di Topografia e Catasto, 1889« af Paganini. Beretningen er gengivet i »Zeitschrift für Vermessungs- wesen 1891 og 92.«