Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

Forfatter: H. V. Nyholm

År: 1907-1909

Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 359

UDK: 526.9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
254 genhed (deres Koordinater). Man beregner da, som i Punkt 176 angivet / MAB (Fig. 188) mellem Linjen AB og en fra * yj dennes ene Ende- punkt A udgaa- ende ved Opmaa- lingen bestemt Retning AM, Fig. 188. hvorefter man op- stiller Theodoliten over A , afsætter A_ MAB saaledes, at den Stok C, der anbringes, staar saa langt fremme i Linjen, som Terrænforholdene tillader. Man kunde nu forlænge Linjen AC henimod B ved Anbringelse af flere Stokke; men Udstikningen vilde da navnlig i kouperet Terræn let blive for usikker. Man gør derfor bedre i at opstille Instrumentet i C, rette Sigtet mod A og fra denne Retning afsætte en Vinkel paa 180°, hvilket kan ske enten i) som foran angivet eller 2) ved at slaa Kikkerten igen- nem (en tilstedeværende Kollimationsfejl og andre instrumentale Fejl kan elimineres ved at udføre Operationen to Gange, saaledes at man i C (Fig. 189) først begynder med Sigtet i I. Kikkert- stilling rettet mod A og dernæst med Sigtet i 2. Kikkertstilling rettet mod A , efter i begge Tilfælde at have slaaet Kikkerten igennem faas to forskellige Punkter Dx hvis Midtpunkt I) er det rette) eller 3) dersom Kik- paa afdrejede Ringe, ved at lægge den om i sine ny Stok D anbringes atter saa langt fremme i muligt, og saaledes fortsættes. I Virkeligheden en brudt Linje, hvis Vinkler alle er lig 180", -^7), ■+D A Fig. 189. Den som man A og B , hvorfor man ogsaa i Udtalelserne i 1. Af- og A kerten hviler Lejer. Linjen maaler mellem snit, Punkt 49 har Midler til at bedømme, dels hvor tæt man tør vente, at den udstukne Linje vil ramme ved B , og dels hvilken Afvigelse man kan vente mellem den ved Beregning af Endepunkternes Koordinater og den ved direkte Maaling be- stemte Længde af AB . Den Sideafvigelse, som fremkommer, rettes derved, at de enkelte afsatte Punkter forskydes til Siden i Forhold til deres Afstande fra Udgangspunktet. Skal man, som f. Eks. naar det gælder Udstikningen af en Nivellementslinje, afsætte Punkter i Linjen med bestemte Afstande fra Udgangspunktet, maa hvert enkelt Punkt, dersom