Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling
Forfatter: H. V. Nyholm
År: 1907-1909
Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 359
UDK: 526.9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
254
genhed (deres Koordinater). Man beregner da, som i Punkt 176
angivet / MAB (Fig. 188) mellem Linjen AB og en fra
* yj dennes ene Ende-
punkt A udgaa-
ende ved Opmaa-
lingen bestemt
Retning AM,
Fig. 188. hvorefter man op-
stiller Theodoliten over A , afsætter A_ MAB saaledes, at den
Stok C, der anbringes, staar saa langt fremme i Linjen, som
Terrænforholdene tillader. Man kunde nu forlænge Linjen AC
henimod B ved Anbringelse af flere Stokke; men Udstikningen
vilde da navnlig i kouperet Terræn let blive for usikker. Man
gør derfor bedre i at opstille Instrumentet i C, rette Sigtet mod
A og fra denne Retning afsætte en Vinkel paa 180°, hvilket kan
ske enten i) som foran angivet eller 2) ved at slaa Kikkerten igen-
nem (en tilstedeværende Kollimationsfejl og andre instrumentale
Fejl kan elimineres ved at udføre Operationen to Gange, saaledes
at man i C (Fig. 189) først begynder med Sigtet i I. Kikkert-
stilling rettet mod A og
dernæst med Sigtet i 2.
Kikkertstilling rettet mod
A , efter i begge Tilfælde
at have slaaet Kikkerten igennem faas to forskellige Punkter Dx
hvis Midtpunkt I) er det rette) eller 3) dersom Kik-
paa afdrejede Ringe, ved at lægge den om i sine
ny Stok D anbringes atter saa langt fremme i
muligt, og saaledes fortsættes. I Virkeligheden
en brudt Linje, hvis Vinkler alle er lig 180",
-^7),
■+D
A
Fig. 189.
Den
som
man
A og B , hvorfor man ogsaa i Udtalelserne i 1. Af-
og A
kerten hviler
Lejer.
Linjen
maaler
mellem
snit, Punkt 49 har Midler til at bedømme, dels hvor tæt man
tør vente, at den udstukne Linje vil ramme ved B , og dels
hvilken Afvigelse man kan vente mellem den ved Beregning
af Endepunkternes Koordinater og den ved direkte Maaling be-
stemte Længde af AB .
Den Sideafvigelse, som fremkommer, rettes derved, at de
enkelte afsatte Punkter forskydes til Siden i Forhold til deres
Afstande fra Udgangspunktet.
Skal man, som f. Eks. naar det gælder Udstikningen af
en Nivellementslinje, afsætte Punkter i Linjen med bestemte
Afstande fra Udgangspunktet, maa hvert enkelt Punkt, dersom