Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

 255 der er fremkommen en Længdeafvigelse paa hele Linjen, for- skydes i Længderetningen i Forhold til dets Afstand fra Udgangs- punktet. løvrigt maa man, dersom man paa Skraaninger maaler langs Jordens Overflade, desuden forskyde hvert Punkt et saa langt Stykke frem i Linjen, som svarer til den for Faldet be- regnede Reduktion. Tillader Terrænforholdene, f. Eks. i en Skov, ikke Udstik- ning af Linjen AB (Fig. 190), kan man udstikke en Linje fra A til et tæt ved B p liggende Punkt C. ______—n—------------------<j>-----f ’ Idet nu Afstanden 3 ja p q~~ fra B til Linjen AC Fig. I9O. og fra A til C maales, kan det Stykke, som Punkterne Pr, ^2, Ps . . . i AC skal flyttes til Siden for at komme til at ligge ogsaa be- i AB, beregnes. Efter Omstændighederne kan man nytte en Linje, som hverken indeholder A eller B . § 41. Udstikning af Kurver. 178. Ved Jærnbaneanlæg er det nødvendigt og ved Vej- anlæg hyppig ønskeligt at indføre Kurver, hvor Bane- eller Vej- linjen knækker. Kurven vil i Reglen være en Cirkelbue, hvis Radius afpasses efter de forskellige Anlæget vedrørende For- hold og da navnlig efter Terrænforholdene. Er Banelinjen udstukken som en brudt Linje, saa at det bliver muligt at maale Vinklen i Vinkelpunktet, og har man valgt Radius R for den tangerende Cirkelbue, kan dennes Be- liggenhed beregnes. Beregning og Afsætning af Kurvens Konstanter. I Fig. 191 er ind- lagt en Cirkelbue, der tangerer Linjer- ne BA og Bl). B er Vinke 1 punk- tet, A og D Tan- gentpunkterne. M er Buens Midt- punkt og MI AB. Den til Buen AMD svarende Centervin- kel er 18*