Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

i3 hvilket man fra det minorerede Matrikulskort har overført Skel og Matr. Nr., og ved Detailmaalingen over tæt bebyggede Landsbyer o. 1. smaa Krokier, som er lavede med det særlige Formaal for Øje. 12) Paa Grundlag af det ved Rekognosceringen erhvervede Kendskab til Terrænet lægger man en Plan for Opmaalingen, og jo omhyggeligere Rekognosceringen er udført, desto lettere vil det være at udarbejde en Plan, som kan gennemføres, uden at man ved Udførelsen støder paa uforudsete Vanskeligheder. Det maa derfor betegnes som en meget slet Økonomi at ville spare Tid ved Forarbejderne; den ved disse anvendte Tid kom- mer rigelig igen paa Opmaalingsarbejdets senere Trin. Opmaalingen kan udføres paa mange forskellige Maader, af hvilke det i det enkelte Tilfælde gælder om at vælge den, som med mindst muligt Arbejde (altsaa ogsaa med mindst mulig Udgift) giver en til Formaalet svarende Nøjagtighed, idet det vel maa erindres, at mangfoldige Omstændigheder har Indflydelse paa Nøjagtighedsfordringen, saaledes f. Eks. Grundenes Værdi, den Sikkerhed, med hvilken de enkelte Terrænpunkter er beteg- nede i Marken o. s. v. Endvidere maa det bemærkes, at Arbejdet i Marken i Almindelighed er dyrere end Hjemmearbejdet, hvorfor man bør indskrænke det første saa meget, som det lader sig gøre, og ud- føre alt, hvad der er muligt, hjemme, og det saa meget mere, som man i Marken er afhængig af Vejret. Vi vil i det følgende skelne mellem i) Opmaalinger, hvis Resultat foreligger i Talform, og 2) Bordmaaling. 2. Kapitel. Opmaalinger, hvis Resultat foreligger i Talform. 1. Hovedpunkters Bestemmelse. 4 4. Forskellige Metoder til og almindelige Regler for Hovedpunkters Bestemmelse. 13. Det enkelte Hovedpunkts Bestemmelse foregaar efter en af de seks i § 1 Punkt 7 angivne Fremgangsmaader; men