Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling
Forfatter: H. V. Nyholm
År: 1907-1909
Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 359
UDK: 526.9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
_______________________________________________ _______ ...
14
gælder det om at bestemme et System af Hovcdptinkter, skælner
man mellem 3 Opmaalingsmetoder, nemlig:
I. Triangulation, ved hvilken hvert nyt Hovedpunkt kan
tænkes bestemt i Forhold til to forud fastlagte Hovedpunkter
ved Fremskæring eller
Sideskæring. Idet man
dog i Reglen for Kontrol-
lens Skyld maaler alle 3
Vinkler i hver Trekant, op-
staar der en Række af Tre-
kanter (Fig. 8), af hvilke
hver efterfølgende har en
Side fælles med den foregaaende (de to første Hovedpunkter er
bestemte ved Maaling af deres Afstand). Endvidere kan enkelte
Punkter bestemmes i Forhold til 3 de forud fastlagte ved
Tilbageskæring.
II. Polygonniaaling, ved hvilken
hvert enkelt Hovedpunkt bestemmes i
3 Forhold til de to foregaaende ved po-
1___lære Koordinater; paa Fig. 9 er Punkt
~ 3 saaledes bestemt i Forhold til 1 og 2
9. ved Maaling af Siden 2—3 og Vinklen
!—2—3.
III. JDinjetriangulation, ved hvilken der over Terrænet
lægges et Net af Hovedlinjer, som knyttes sammen til store Ire-
kanter, hvis Sider maales. Er Opgaven ikke selvstændig, knyttes
Linjerne til forud givne Hovedpunkter.
14. Ved Anvendelsen af de nævnte Opmaalingsmetoder
lægger man da et System af Hovedpunkter (eller Hovedlinjer),
Nettet over hele det Terræn, som skal maales.
Nettet kan være mere eller mindre sammensat, og de en-
kelte Hovedpunkter kan have indbyrdes større eller mindre Af-
stande efter Beskaffenheden og Udstrækningen af Terrænet. Man
indskrænker sig imidlertid aldrig til at maale netop saa mange
Stykker (Vinkler og Sider) i Nettet, som er nødvendige til dettes
Bestemmelse; det er tværtimod en absolut Fordring, at man
skaffer sig overskydende Maal. Er alle Nettets Punkter bestemte
ved e maalte Stykker, og har man maalt n (n ~y> é), vil der være
n — e overskydende Maal, og der vil da for hvert af disse kunne
opstilles én Betingelsesligning (saml. Fejlteorien § 22). De over-
skydende Maal giver dels 1) Sikkerhed mod Tilstedeværelsen af
grove Fejl og dels 2) Muligheden for en Fejludjævmng med