Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

Forfatter: H. V. Nyholm

År: 1907-1909

Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 359

UDK: 526.9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
_______________________________________________ _______ ... 14 gælder det om at bestemme et System af Hovcdptinkter, skælner man mellem 3 Opmaalingsmetoder, nemlig: I. Triangulation, ved hvilken hvert nyt Hovedpunkt kan tænkes bestemt i Forhold til to forud fastlagte Hovedpunkter ved Fremskæring eller Sideskæring. Idet man dog i Reglen for Kontrol- lens Skyld maaler alle 3 Vinkler i hver Trekant, op- staar der en Række af Tre- kanter (Fig. 8), af hvilke hver efterfølgende har en Side fælles med den foregaaende (de to første Hovedpunkter er bestemte ved Maaling af deres Afstand). Endvidere kan enkelte Punkter bestemmes i Forhold til 3 de forud fastlagte ved Tilbageskæring. II. Polygonniaaling, ved hvilken hvert enkelt Hovedpunkt bestemmes i 3 Forhold til de to foregaaende ved po- 1___lære Koordinater; paa Fig. 9 er Punkt ~ 3 saaledes bestemt i Forhold til 1 og 2 9. ved Maaling af Siden 2—3 og Vinklen !—2—3. III. JDinjetriangulation, ved hvilken der over Terrænet lægges et Net af Hovedlinjer, som knyttes sammen til store Ire- kanter, hvis Sider maales. Er Opgaven ikke selvstændig, knyttes Linjerne til forud givne Hovedpunkter. 14. Ved Anvendelsen af de nævnte Opmaalingsmetoder lægger man da et System af Hovedpunkter (eller Hovedlinjer), Nettet over hele det Terræn, som skal maales. Nettet kan være mere eller mindre sammensat, og de en- kelte Hovedpunkter kan have indbyrdes større eller mindre Af- stande efter Beskaffenheden og Udstrækningen af Terrænet. Man indskrænker sig imidlertid aldrig til at maale netop saa mange Stykker (Vinkler og Sider) i Nettet, som er nødvendige til dettes Bestemmelse; det er tværtimod en absolut Fordring, at man skaffer sig overskydende Maal. Er alle Nettets Punkter bestemte ved e maalte Stykker, og har man maalt n (n ~y> é), vil der være n — e overskydende Maal, og der vil da for hvert af disse kunne opstilles én Betingelsesligning (saml. Fejlteorien § 22). De over- skydende Maal giver dels 1) Sikkerhed mod Tilstedeværelsen af grove Fejl og dels 2) Muligheden for en Fejludjævmng med