Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

iS det Formaal ved den at forøge Resultatets Nøjagtighed. Ved Indsætning af de ved Maalingerne fundne Værdier for Vinkler og Sider i Betingelsesligningerne vil det nemlig altid vise sig, at disse ikke tilfredsstilles. Er Uoverensstemmelserne ikke større, end at de kan forklares ved tilfældige (uundgaaelige) Fejl, har man opnaaet den forlangte Sikkerhed, og er de større, maa Fejlene naturligvis opsøges og rettes. Ofte nøjes man med den nævnte Sikkerhed, idet man blandt de n maalte Stykker udvælger e til Be- stemmelse af Systemet; dette er navnlig Tilfældet, naar man fremstiller Maalingens Resultat ved en umiddelbar Konstruktion, f. Eks. ved Linjetriangulation, hvor man konstruerer Linjesyste- met af e Stykker og undersøger, om Længderne af de oversky- dende n — e, maalte paa Kortet, indenfor Maalingsnøjagtigheden stemmer med de tilsvarende Længder, maalte i Marken. Vil man foretage en Fejludjævning, kan denne gøres mere eller mindre rationel; ved mindre Arbejder indskrænker man sig ofte til ved en eller anden vilkaarlig valgt Fremgangsmaade (Prøven sig frem) at tillægge de maalte Størrelser saadanne Ret- telser, at Betingelsesligningerne tilfredsstilles, medens man ved større Arbejder foretager Udjævningen efter mindste Kvadraters Metode (saml. Fejlteoriens 10. Kapitel).’ Vi vil nu gaa over til Behandlingen af de enkelte Op- maalingsmetoder, idet det dog skal bemærkes, at man naturlig- vis ingenlunde ved et Terræns Opmaaling er bunden til en en- kelt af disse; man kombinerer dem efter Omstændighedernes Krav, og navnlig benytter man forskellige Metoder paa Arbejdets forskellige Trin. Ved en' større Opmaaling benyttes de i Reglen i følgende Orden: Triangulation (herunder Tilbageskæring), Polygonmaaling og Linjetriangulation. Behandlingen vil derfor finde Sted i denne Orden. § 5. Triangulation. 15. En Række Trekanter, som er saaledes forbundne med hverandre, at den enkelte Trekant kun har én Side tælles med de foregaaende Trekanter, er fuldstændig bestemt, naar man i hver Trekant maaler mindst 2 Vinkler samt i hele Systemet én Side, Grundlinjen. Er f. Eks. paa Fig. 10 Siden AB og de med Buer betegnede Vinkler maalte, vil alle Siders Længde kunne beregnes, idet