Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

i6 sin Æ tf1) BC = AB og sin C.c hvor (7.f=i8o° — (A.a -p D.b)\ beregnes o. s. v. I Almindelighed Vinkler i hver Trekant. ÄC = AB™pb. sin C. c af BC vil BD og CD kunne maaler man imidlertid alle tre Triangulationen er den Opmaalingsmetode, som ligger til Grund for alle større Op- maalinger. Er Terrænet meget stort, bestemmer man først et overordnet System af Punkter med store Afstande; mellem disse bestemmes et under- ordnet System med min- dre Afstande og saaledes fortsættes, indtil man har faaet et Net af Punkter, saa tæt, at man dertil kan knytte det Linjenet, hvorfra de enkelte Terræn- punkter bestemmes. Triangulationen anvendes imidlertid ogsaa ved mindre Op- maalinger; thi Nøjagtigheden er ubetinget større ved Vinkel- maaling end ved Længdemaaling, og derhos vil denne Metode i Reglen være den hurtigste. Dog vil den naturligvis kun være anvendelig i overskueligt Terræn; den vil saaledes ikke kunne anvendes i Skovterræn. I dette Afsnit er der nærmest Tale om Triangulationer, hvis Punkters indbyrdes Afstande kun er nogle faa Tusind Meter og i hvert Fald ikke overstiger 8 —10 Kilometer. Planen. 16. Ved Planlægningen vælger man et System af Punkter, saaledes at man fra hvert enkelt Punkt kan se mindst 2 andre, og at Forbindelseslinjerne kan komme til at danne en sammen- hængende Række af Trekanter; disses Form maa naturligvis rette sig efter Terrænet, men man stræber efter at gøre dem saa nær som muligt ligesidede (se Punkt 42), og man bør helst und- gaa Vinkler paa under 30°. Skal Triangulationen knyttes til forud bestemte Hovedpunkter, maa disse selvfølgelig indgaa i Systemet. Man sørger derhos for udover de til Systemets Bestemmelse nødvendige at kunne maale et passende Antal Vinkler, for at J) Ved Vinkel A .a forstaas den Vinkel, som har Toppunkt i A, og hvis Ben er forbundne ved Siden a.