Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling
Forfatter: H. V. Nyholm
År: 1907-1909
Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 359
UDK: 526.9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
i7
man ved disse efter Omstændighederne kan faa Kontrol eller
tillige gennem en Udjævning forøge Nøjagtigheden. Paa den
anden Side maa man ikke lade Systemet blive for sammensat,
jo enklere desto bedre.
17. Planlægningen begynder med, at man hjemme udar-
bejder en foreløbig Plan paa et Kort; hertil egner Generalstabens
Kort sig udmærket, og man staar sig i Reglen ved at anvende
Atlasbladene i 1:40000. For de Dele af Landet, hvor disse ikke
er udkomne, maa man ty til Atlasbladene i 1:80000; men disse
er temmelig smaa, og, forsaavidt det ikke drejer sig om Trian-
gulationer med meget lange Sigter, maa man hyppigt erstatte
dem af Maalebordsbladene i 1 :20000.
Først gør man sig da grundig bekendt med Kortet over ved-
kommende Terræn, og dernæst udsøger man paa dette et pas-
sende Punktsystem; af Hensyn til Oversigten er det i Reglen
heldigst at vælge Punkterne paa Terrænets højeste Steder, men
man maa tillige ved Valget af Punkterne tage Hensyn til, at de
frembyder gode Betingelser for Opstilling af Theodoliten, hvortil
navnlig hører, at denne kan staa fuldstændig fast, og at man har
Plads til at bevæge sig omkring den; man bør saaledes ikke,
hvad der ved smaa Triangulationer ofte er fristende, vælge et
Punkt paa et Jorddige.
Er det vanskeligt at finde tilstrækkelig mange Punkter, i
hvilke man kan faa Opstilling, Jordpunkter, kan man ogsaa i
Nettet lade indgaa Punkter, i hvilke Opstilling overhovedet ikke
er mulig, utilgængelige Punkter, f. Eks. Kirkespir, Dampskor-
stene o. 1.; og findes der i Terrænet gode Punkter af denne Art,
bør de, selv om de ikke indgaar i det egentlige Trekantnet, be-
stemmes, baade fordi de er meget nyttige, da de i Reglen kan
ses fra næsten alle Terrænets Punkter, og fordi de ikke er ud-
satte for at blive forandrede eller beskadigede. Den Ulempe, at
man ikke kan faa Opstilling i et utilgængeligt Punkt, kan iøvrigt
ofte afhjælpes ved en ekscentrisk Opstilling af Theodoliten.
Man maa nu paa Kortet under fornøden Hensyntagen til
Terrængenstandene undersøge, om de Sigter, ved hvilke
Punkterne forbindes saaledes, at der dannes et passende Tre-
kantnet, kan faas; er der Tvivl om dette, bør man tegne Pro-
filen af Terrænet gennem vedkommende Punkter eller i hvert
Fald de farlige Punkter af Profilen; til Vejledning kan tjene, at
et Hus paa Landet sjælden vil være mere end 8 m højt, et frit-
staaende Træ ikke over 25 m og Træerne i en Skov sjælden
over 30 m. (De højeste Træer her i Landet er c. 38 m.)
2