Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

Forfatter: H. V. Nyholm

År: 1907-1909

Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 359

UDK: 526.9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
i7 man ved disse efter Omstændighederne kan faa Kontrol eller tillige gennem en Udjævning forøge Nøjagtigheden. Paa den anden Side maa man ikke lade Systemet blive for sammensat, jo enklere desto bedre. 17. Planlægningen begynder med, at man hjemme udar- bejder en foreløbig Plan paa et Kort; hertil egner Generalstabens Kort sig udmærket, og man staar sig i Reglen ved at anvende Atlasbladene i 1:40000. For de Dele af Landet, hvor disse ikke er udkomne, maa man ty til Atlasbladene i 1:80000; men disse er temmelig smaa, og, forsaavidt det ikke drejer sig om Trian- gulationer med meget lange Sigter, maa man hyppigt erstatte dem af Maalebordsbladene i 1 :20000. Først gør man sig da grundig bekendt med Kortet over ved- kommende Terræn, og dernæst udsøger man paa dette et pas- sende Punktsystem; af Hensyn til Oversigten er det i Reglen heldigst at vælge Punkterne paa Terrænets højeste Steder, men man maa tillige ved Valget af Punkterne tage Hensyn til, at de frembyder gode Betingelser for Opstilling af Theodoliten, hvortil navnlig hører, at denne kan staa fuldstændig fast, og at man har Plads til at bevæge sig omkring den; man bør saaledes ikke, hvad der ved smaa Triangulationer ofte er fristende, vælge et Punkt paa et Jorddige. Er det vanskeligt at finde tilstrækkelig mange Punkter, i hvilke man kan faa Opstilling, Jordpunkter, kan man ogsaa i Nettet lade indgaa Punkter, i hvilke Opstilling overhovedet ikke er mulig, utilgængelige Punkter, f. Eks. Kirkespir, Dampskor- stene o. 1.; og findes der i Terrænet gode Punkter af denne Art, bør de, selv om de ikke indgaar i det egentlige Trekantnet, be- stemmes, baade fordi de er meget nyttige, da de i Reglen kan ses fra næsten alle Terrænets Punkter, og fordi de ikke er ud- satte for at blive forandrede eller beskadigede. Den Ulempe, at man ikke kan faa Opstilling i et utilgængeligt Punkt, kan iøvrigt ofte afhjælpes ved en ekscentrisk Opstilling af Theodoliten. Man maa nu paa Kortet under fornøden Hensyntagen til Terrængenstandene undersøge, om de Sigter, ved hvilke Punkterne forbindes saaledes, at der dannes et passende Tre- kantnet, kan faas; er der Tvivl om dette, bør man tegne Pro- filen af Terrænet gennem vedkommende Punkter eller i hvert Fald de farlige Punkter af Profilen; til Vejledning kan tjene, at et Hus paa Landet sjælden vil være mere end 8 m højt, et frit- staaende Træ ikke over 25 m og Træerne i en Skov sjælden over 30 m. (De højeste Træer her i Landet er c. 38 m.) 2