Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

i8 Anvender man Stokke med Flag som Signaler, bør man som Regel ikke tage Sigte uden at kunne se Foden af Stokken; skulde det undtagelsesvis blive nødvendigt, maa man, inden Sigtet tages, sikre sig, at Stokken staar nøjagtig lodret. Bruger man derimod høje Signaler, og har man forvisset sig om, at Sigtepunktet ligger nøjagtig over Stationspunktet, vil det natur- ligvis være tilstrækkeligt, naar man kan se Sigtepunktet skarpt. Det skal bemærkes, at det ikke er sikkert, at man kan se fra A til B, fordi man kan se fra B til A, hvilket freingaar af Fig. n, hvor den øverste Profil svarer til Brugen af Stokke med Fordring om, at man skal kunne se Foden af Stokken, den anden til Brugen af høje Signaler, hvor man kun skal kunne se Sigte- punktet (de smaa Kredse). Fig- ii- 18. Endnu staar tilbage at finde en Grundlinje, Basis. Und- tagelsesvis kan ved mindre Triangulationer en af selve Nettets Sider egne sig til nøjagtig Maaling, og den kan da benyttes som Basis; men er dette ikke Tilfældet, maa man paa passende Sted i Terrænet vælge en særlig Basis, som af Hensyn til Terrænfor- holdene altid bliver betydelig kortere end Nettets Sider. Basis maa tilfredsstille Fordringen om at kunne maales nøjagtig, og den maa tillige kunne sættes i Forbindelse med en af Nettets Sider gennem gode Trekanter. Den bedste Form for disse For- bindelsestrekanter er den, som foranlediger det mindst mulige Nøjagtighedstab ved Overgangen fra Basis til den første Side i Trekantnettet; dette Nøjagtighedstab er udtrykt ved Middelfejlen paa en Trekantside, a, som er beregnet af Siden b gennem de udjævnede Værdier for Vinklerne i Trekanten, og denne Middel- fejl er ifølge Fejlteorien, Ekspl. 40 bestemt ved ma— |/ — j~j a coGoj cot o\ cot d2 4- COtV2, . . (10) hvor o\ og o‘2 er de udjævnede Værdier for de Vinkler, som