Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

19 ligger henholdsvis over for a og b, medens m er Middelfejlen paa de maalte Vinkler. Eksempelvis skal anføres Trekantens Form. Trekantsidens Længde i Forhold til Grundlinjen. Middelfejl paa Trekantsiden, naar Grundlinjen, b, be- tragtes som fejlfri og m er udtrykt i Mi- nutter Ligesidet j 0.00024 bm Ligebenet, Vinklen over for Grundlinjen = 28° 57' 2 0.00092 bm Ligebenet, Vinklen over for Grundlinjen = 140 22' 4 0.00376 bm Det er værd at bemærke, at man ved at beregne en Tre- kantside, som er 4 Gange saa lang som Basis, gennem to lige- benede Trekanter med Topvinkel 28° 57' for Trekantsiden faar Middelfejlen (Fejlteorien Formel (22)) 0.00046 m '' 4$2 -j- i6$2 = 0.00206 bm, hvilket, sammenholdt med ovenstaaende Værdi 0.00376 bm for Middelfejlen paa en Trekantside af samme Længde beregnet gennem en enkelt Trekant, viser, at der opnaas langt større Nøj- agtighed ved at danne Overgangen fra Basis gennem to end gennem én Trekant. Man bør derfor som Regel gøre Overgan- gen gennem flere Trekanter, som da siges at danne et særligt Basisnet, og i dette vil det være heldigt, om der — ligesom i ethvert andet Trekantnet — findes overskydende Sigter, saa at det kan udjævnes samlet. C/ Blandt de mange Former, som et Basisnet A kan have, skal her kun nævnes den i Fig. 12 / \ viste; ved denne maaler man den mindste Dia- / \ gonal AB i en Firkant af rhombisk Form, og fra denne beregner man den anden Diagonal, \ / Trekantsiden, CD. Skal man gaa fra en meget \ / kort Grundlinje til en betydelig længere Trekant- side, kan man lægge flere saadanne rhombiske Firkanter indeni hverandre. Det ligger i Sagens 121 2*