Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

274 at man ikke kan tage dem i Passeren; man benytter da følgende Fremgangsmaade: De Punkter A og B (Fig. de to andre Trekantsider AM og Fig. 208. 208) i Grundlinjen, fra hvilke BM udgaar, afsættes, og man tegner da ved den ene Ende af den til AB svarende Linje ab paa Papiret en lille med ABM ligedannet Trekant abx cx (Siderne kan f. Eks. være en Tiendedel af den stores), fra a udad a<\ og dens For- længelse afsættes am{ med dentil AM svarende Længde, bmx trækkes, og fra b af- sættes bm2 med den til BM svarende Længde. Som Re- gel vil og m2 ikke falde sammen, og man oprejser da i en Perpendikulær paa amx °g i en Perpendiku- lær paa bm2 ; Skæringspunk- tet mellem disse, som træder i Stedet for Buerne med Radierne amx og bm2, vil da være det forlangte Punkt c. Paa denne Maade konstrueres efterhaanden de Trekanter, som dannes af Hovedlinjerne. Derefter afsættes Skæringspunk- terne mellem Hoved- og Prøvelinjerne, og man undersøger, om disses Længder stemmer overens med de i Marken tagne Maal, samt, hvor Prøvelinjerne skærer flere end to Hovedlinjer, om alle Skæringspunkterne ligger i en ret Linje. Der bør ved denne Undersøgelse ikke vise sig kendelige Fejl. Grove Fejl kan ret- tes; men viser der sig Smaafejl f. Eks. paa J/a—1 Meter i 1/aooo, er der intet andet at gøre end at tegne Linjenettet om. Ved større Opmaalinger har man beregnet Koordinaterne til alle Hovedpunkterne, og man maa da for at kunne indkon- struere disse, begynde med at tegne et Kvadratnet. Blandt de mange Maader, paa hvilke dette kan udføres, skal her nævnes et Par. i) Fra et af det nogenlunde rektangulært afskaarne Papirs Hjørner C (Fig. 209) afsættes ud ad de to Sider C A og CB henholdsvis den Længde Cp og den Bredde Cpx , som man ønsker, at Kvadratnettet skal have; gennem Papirets Midtpunkt