Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

2^ o trækkes en Linje ab 7^ pp\ . Diagonalen i Kvadratnettet be- regnes, og dens halve Længde afsættes fra o ud mod a. Denne Del af Konstruktionen, ved hvilken man bestemmer Diago- nalens Beliggenhed og dens ene Endepunkt, kræver selvfølgelig ikke stor Nøjagtighed; derimod maa ved den følgende Konstruk- tion af selve Kvadratnettet anvendes den største Omhu. Diago- nalens Længde afsættes nu nøjagtig fra a, hvorefter man, paa samme Maade som foran angivet for den almindelige Trekant, konstruerer den retvinklede Trekant, hvilket i Reglen gaar meget let, netop fordi Trekanten er retvinklet, saa at bc* Beliggenhed er bestemt ved (idet amx = ae}. Naar begge de retvinklede Trekanter er konstruerede, haves en Prøve deri, at de to Diagonaler skal være nøjagtig lige lange. Er denne Prøve tilfredsstillet, afsættes ud ad Kateterne pas- sende Stykker (f. Eks. paa 1 dm.), og endelig trækkes rette Linjer mellem de tilsvarende ligeoverfor hinanden liggende Punk- ter. Sluttelig maa alle Kvadratnettets Hjørner betegnes med en lille Punkternaal, og alle Kvadratsider og Diagonaler maa prøves. Viser der sig ved denne Prøve kendelige Fejl, bør Kvadratnet- tet kasseres. 2) Paa Papiret trækkes to Diagonaler AC og BD (Fig. 210), deres Skæringspunkt o markeres meget omhyggeligt med en Punkternaal; derefter afsættes fra o udad Diagonalerne 4 lige store Stykker oa, ob , oc og od, og de 4 afsatte I unktet for- bindes. Ønsker man, at Kvadratnettet skal have bestemte Di- mensioner axbx og a^d\ , maa ab og ad maales paa Papiret,