Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

 ____________________ ___________________________ hr ar / —- =— altsaa h = a— , p a r a hvorved faas 48^ — 4) "H a.2{t.2 4) + a-s (4 4) 4" ■ • • 4" a ’ hvilket giver 48«^_____________________ / \______ _________ £ ~ ax\tx— 4) 4- a,2(p> — ts) + a&2(ts —4) + • •. + «% Denne Formel vilde kun være rigtig, dersom alle Takst- grænserne og Linjen UV var indbyrdes parallele. Det afsatte Areal maa derfor prøves, og om fornødent maa der foretages endnu en Flytning. _____ Skal der foretages en mere omfattende Deling af en Ejen- dom, maa der efter de foreliggende Omstændigheder ud- arbejdes en foreløbig Delingsplan, som antydes paa Kortet ved foreløbige Delingslinjer. Disses endelige Beliggenhed bestemmes derpaa en efter en, idet man foretager en nøjagtig Bestemmelse af Størrelsen af de afsatte Dele, hvorved man faar Oplysning om, hvormeget de foreløbige Delingslinjer skal flyttes. Man gaar ved denne Lejlighed altid saaledes frem, at man udfører en fortsat Tvedeling, idet man, naar den hele samlede Figur skal deles i flere Dele, begynder med at trække den Delingslinje, som nærmest halverer Figuren, hvorefter man atter udfører en Tvedeling af hver af Delene for sig og saa fremdeles, saa at alle Linjer fastlægges ved sukcessiv Anvendelse af de ovenfor løste Opgaver. Det er af største Vigtighed, at alle de hertil hørende Areal- beregninger udføres og opskrives omhyggeligt, og hver Gang man har fastlagt en Delingslinje, bør dens rigtige Beliggenhed kontroleres ved en Beregning af begge de fremkomne Deles Arealer. Sluttelig overføres alle de paa Kortet afsatte Grænselinjer til Marken, hvilket vel i Reglen vil ske derved, at man efter- haanden indmaaler deres Skæringspunkter med bestaaende Skel eller andre faste Linjer, som findes saavel i Marken som paa Kortet. Bedst er det, naar Polygonpunkterne er bevarede, at afsætte alle Skelhjørner i Forhold til Polygonsiderne. 207. 1 nær Forbindelse med Afsætning af Arealer staar