Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

312 Grænsereguleringer, som gaar ud paa at erstatte en uregelmæs- sig Grænse med en regelmæssig, uden at de tilstødende Ejen- dommes geometriske eller efter Omstændighederne boniterede Arealer forandres. Q QiM H5 Fig. 232. Skal Grænsen MNORSP reguleres ved en ret Linje gen- nem P (Fig. 232), og skal de geometriske Arealer bibeholdes, trækkes en foreløbig Reguleringslinje PQ = a , hvorefter de paa begge Sider af denne af- skaarne Arealer beregnes; PQ skal da flyt- tes til højre eller venstre, eftersom Summen af de til højre eller Summen af de til venstre for den liggende Arealer er størst. Er For- skellen mellem disse Summer A , hvilket be- tyder, at den ene Ejendom ved den foreløbige Reguleringslinje har faaet A mere end den anden, maa den ene ved Reguleringslinjens Flytning afgive Stykket A til den anden. Den endelige Reguleringslinje PQr er da bestemt derved, at Trekant PQQ\ skal være lig A , altsaa 2^=^' hvilket giver A p = 2 — a • • (i35) Fig- 233. Skal den ny Grænselinje ikke gaa gen- nem et bestemt Punkt, men være parallel med en given Linje, trækkes den foreløbige Reguleringslinje i Overensstemmelse hermed, og Flytningen er da bestemt ved / = -.................(136) Skal begge Grænselinjens Endepunkter forblive uforandrede, tegner man gennem disse en foreløbig Reguleringslinje, den brudte Linje PQXM (Fig. 233), hvorefter man, som ovenfor angivet, beregner det Areal A , som skal afskæres mellem denne og den endelige Reguleringslinje PQM, der da er bestemt derved, at Trekant PQX Q + Trekant MQX Q skal være lig A , altsaa, idet — a og PQi = b > medens p er Afstanden fra Q