Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

3i3 saavel til a som til b, ved i i i , -pct -|" ^pb — A , hvilket giver A ( \ / = 2-—-...........................(i37) a -f~ b Skal Grænsen reguleres med Bibeholdelse af de boniterede Arealer, saa vil man, eftersom Reguleringen skal foregaa ved en Parallelforskydning eller en Drejning, kunne anvende hen- holdsvis Formel (131) eller (134). 14. Kapitel. Prøve af en Opmaaling. 4 47. Forskellige Kortprøvemetoder. 208. Naar Resultatet af en Opmaaling, hvad enten denne foreligger som et Kort eller ej, skal prøves, kan dette kun ske ved Sammenligning med en anden Opmaaling af det samme Terræn. Prøven kan være mere eller mindre fuldstændig, efter- som man ved Prøven medtager flere eller færre af Terrænets Punkter eller Linjer, og den kan være mere eller mindre ra- tionel, eftersom den støtter sig mere eller mindre til Fejlteorien. Hvilken Prøvemetode, man i det enkelte Tilfælde bør anvende, beror dels paa den Skarphed, som fordres i Dommen over den prøvede Opmaaling, og dels paa det ved Prøven tilsigtede Formaal, som enten kan være at angive Opmaalingens Nøjag- tighed eller at skaffe Sikkerhed for, at Opmaalingen i sin Hel- hed er rigtig, saa at der f. Eks. ingen grove Fejl findes, eller at intet mangler paa Kortet. 209. Ved den i ældre Tider f. Eks. ved Prøven af Ma- trikulskortene her i Landet mest anvendte Prøvemetode, Dis- proportionsmetoden kaldet, udstak man lange Linjer tværs igennem Terrænet og ud over dettes Grænser; disse Linjer blev bundne ved deres Endepunkter eller dog nær ved disse til faste, saavel i Terrænet som paa Kortet skarpt betegnede