Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

3M Punkter, ved Maal, som maatte være saa korte, at Kortets mulige Indkrympning ingen Indflydelse kunde have paa deres Længde. Senere blev det almindeligt at knytte Linjerne sammen, saa at der kom til at foreligge en selvstændig Maaling. Linjerne gen- nemmaaltes i hele deres Længde fra den ene Ydergrænse til den anden, og samtidig toges Maal til deres Skæringspunkter med de Skel, som de passerede. Naar man havde udstukket og maalt et vist Antal saadanne Linjer i forskellige Retninger, blev de alle indkonstruerede paa Kortet, og man tog nu paa dette de Maal, som svarede til de i Marken tagne. Den For- skel, der da viste sig mellem Længden maalt i Marken og den tilsvarende Længde maalt paa Kortet, kunde betragtes som hid- rørende fra Kortets Indkrympning eller fra en urigtig Kæde- længde. Forskellen blev beregnet procentvis, og i Reglen blev Kortet kasseret, naar Disproportionen, o: Differensen mellem den største og den mindste Indkrympning oversteg Va pCt. Som Eksempel paa en saadan Prøve anføres: Linje Længde Differens Alen Uoverensstem- melse i pCt. af Linjens Længde i Marken Alen paa Kortet Alen AB 2700 2714 - 14 + 0.52 CD 4816 4794 — 22 — 0.46 EF 4453 4403 — 50 — 1.12 GH 3122 3118 — 4 — 0.13 Den største Disproportion er mellem Linjerne Aß og EF, nemlig + 0.52 — (—1.12) = 1.62 pCt., altsaa over 0.5 pCt., saa at Kortet kasseres. Det vil let forstaas, at denne Prøve ikke kunde give nogen paalidelig Oplysning om Kortets Godhed. Navnlig er Dispro- portionen et meget daarligt Maal paa Kortets Godhed, da en begaaet Fejl vil virke højst ulige, eftersom den opdages paa en lang eller en kort Linje. I 5. Afsnit vil de instruksmæssige Forskrifter for Prøverne af Matrikulskortene blive nærmere om- talte; det skal dog endnu her bemærkes, at der ogsaa var fore- skrevet, at Maalerne skulde sammenligne Kortene over tilgræn- sende Byer for at forvisse sig om, at Grænserne var rigtigt maalte.