Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

Forfatter: H. V. Nyholm

År: 1907-1909

Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 359

UDK: 526.9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
3i5 210. En langt mere rationel Metode til Sammenligning af to Opmaalinger af samme Terræn blev første Gang fremstillet af Professor Oppermann1} i »Tidsskrift for Krigsvæsen, 1857«; efter at den af Professor Freuchen blev noget ændret, er Me- toden i henved 50 Aar benyttet ved Bedømmelsen af Eksamens- maalingerne ved Landbohøjskolen samt ved Prøverne af Kortene over Købstædernes Bygrunde og de senere nymaalte Matrikuls- kort. »Den oppermannske Kortprøve« gaar ud paa at sammen- ligne Koordinaterne til et forholdsvis mindre Antal Punkter efter de to Opmaalinger og derpaa at beregne Middelfejlen i disse Punkters Koordinater. Herved faas et udmærket Maal for Op- maalingens Nøjagtighed i sin Helhed; men det er klart, at man ikke sikrer sig mod Maalefejl i alle de enkelte Punkter. Ved Prøve af Matrikulskort, hvor man foruden Op- lysning om Kortets Nøjagtighed tillige skal have den størst mulige Sikkerhed for, at Kortet overhovedet ikke indeholder større Fejl, navnlig i Beliggenheden af Ejendomsskel, kan denne Prøvemetode næppe anvendes alene. Her maa denne Sikkerhed skaffes tilveje paa anden Maade, saaledes som det ogsaa har været foreskrevet i Instrukserne for Opmaaling til Fornyelsen af Matrikulskortene, hvilket dels — og navnlig ved Kort i stor Maalestoksforhold — kan ske ved at konferere det færdige Kort med Marken og dels ved i forskellige Retninger gennem Ter- rænet at maale Linjer, der overskærer saa mange Skel og Ter- rænlinjer som muligt. Saadanne Linjer bør da kun knyttes til absolut sikre Punkter saasom Triangulations- eller Polygon- punkter — ikke til Terrænpunkter. Den allerbedste Sikkerhed faas naturligvis, naar alle vigtige Punkter og da navnlig alle Skelhjørner bestemmes dobbelt ved to uafhængige Maalinger udførte af forskellige Personer; men en saadan Fremgangsmaade bliver selvfølgelig meget kostbar, selv om det samme Linjenet — der jo er kontroleret paa anden Maade — kan benyttes ved begge Maalinger. 4 48. Den Oppermannske Kortprøve. 211. Vi vil først betragte to kongruente Punktsy- stemer indeholdende n Punkter, som er bestemte i Porhold L. H. F. Oppermann (1817 — 1883) var Professor i Tysk ved Kjøbenhavns Universitet; han var en dygtig Matematiker og interesserede sig meget for Landmaaling.