Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

28 maaler udover to i hver Trekant, opnaar man, som vist i Punkt 14, én Overbestemmelse, der enten kan benyttes alene til Kon- trol eller til en Udjævning. Drejer det sig om smaa Trekantnet (Sigter paa 1000—1500 Meter), vil det i Reglen være tilstrækkeligt at sikre sig en rigtig Vinkelmaaling ved at maale alle tre Vinkler i hver Trekant, og, dersom deres Sum ligger tilstrækkelig nær ved 180 °, fordele Fejlen i hver enkelt Trekant; kan man / \ __________ da tillige faa et langt 4/ \ /y / \ D Sigte som f. Eks. \ \ ad (se Fig. 18), vil \ / \ / man derved efter -----------\/ Beregningen af Sy- „-----stemets Koordinater Fig. 18. kunne sikre sig saa- vel Maalingens som Beregningens Rigtighed, idet man da inden- for Maalingsnøjagtigheden skal have 1 / "d a ry . y n yA <PA + £ BAD = arc tg ——— . XD * * * * * * * * * * XA Drejer det sig derimod om større Trekantnet, bør man ikke forsmaa den Nøjagtighedsforøgelse, som kan opnaas ved en Ud- jævning efter de mindste Kvadraters Metode, om man end efter Omstændighederne kan gøre Udjævningen mere eller mindre rationel. 26. Vi vil nu undersøge, hvilke forskellige Arter af Funda- mentalligninger (Betingelsesligninger), der fremkommer ved -Udjævning af et Trekantnet samt hvormange af enhver Art, alt under Forudsætning af, at Udjævningen foregaar som Korrelat- udj æ vn ing. Er Punktsystemets Form bestemt ved e maalte Vinkler, medens der er maalt n (n1> e), vil der opstaa n — e Funda- mentalligninger. Disse kan henregnes til 4 Klasser. I. Stationsligninger, som udtrykker, at Summen af Vink- lerne omkring et Punkt skal være 360°; denne Klasse af Be- tingelsesligninger fremkommer kun, naar Vinklerne er maalte uafhængigt af hverandre, ikke ved Satsmaaling. II. Vinkelsums ligninger, som udtrykker, at Summen af Vinklerne i en n Kant skal være (rø — 2)180°; i Almindelighed fremkommer Vinkelsumsligningerne i Trekanter; men det hænder