Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

Forfatter: H. V. Nyholm

År: 1907-1909

Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 359

UDK: 526.9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
39 muther og log Sider; og man vil da, idet man gaar ud fra de for B givne Koordinater (indenfor Regningsnøjagtigheden) faa de for C givne Koordinater. Havde man fra B kunnet faa Sigte til C, vilde man straks (indenfor Maalingsnøjagtigheden) have Azimuth for BA, be- stemt ved: <p1 = <p% + /Lcba. 34. Er der i det overordnede System givet flere end to Punkter, maa man sørge for, at disse i Forbindelse med det underordnede Systems Punkter kommer til at danne et Net af gunstigt formede Trekanter, og at Forbindelseslinjerne mellem de givne Hovedpunkter indgaar i Nettet som Trekantsider. For at forstaa Betydningen af dette sidste tænker vi os, at Punkterne D, E, F og G skal bestemmes i Forhold til de forud givne Punkter A, B og C', denne Opgave bliver med det i Fig. 31 viste Trekantnet meget simpel, medens den med det i Fig. 32 viste Trekantnet kun kan løses ad indirekte Vej (paa lignende Maade som den i Fig. 24 angivne Opgave) ved Indførelse af Vinklen x og Eliminering af denne. Nettets Form bliver noget forskel- lig, eftersom man fastlægger hele det underordnede Net paa en Gang, eller man ved Fastlæggelsen af dette gaar punktvis frem; vi vil betegne de to Fremgangsmaader som 1) Netindordning og 2) Punktindordning. Ved Netindordningen udføres hele Udjævningen under et eller dog Fig- 3i- meget store Grupper. Ved Punktindordningen bestemmes derimod ét Punkt ad Gangen, det første ved de Sigter, hvormed det staar i Forbin- delse med de givne Hovedpunkter; efter at være fastlagt, be- tragtes det da som fejlfrit. Til det andet Punkts Bestemmelse kan benyttes de Sigter, hvormed det staar i Forbindelse med de givne Hovedpunkter eller det først fastlagte Punkt o. s. v. Punktindordningen kræver, sam- menlignet med Netindordningen, ofte et noget større Antal maalte Vinkler (Sigter), o: et større Arbejde i Marken, og, da Betingelseslignin- gernes Antal kun er afhængigt af de