Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

40 maalte Stykkers Antal, et større Antal Betingelsesligninger; men Udjævningsarbejdet simplificeres til Gengæld meget betydeligt derved, at Udjævningen udføres i smaa Grupper, saa at man kun faar faa Normalligninger at løse ved hver Gruppes Ud- jævning, og Punktindordningen har derhos den Fordel, at man aldrig behøver at gaa videre med Beregningen, før det enkelte Punkt er rigtig fastlagt. Netindordningen kræver i Modsætning hertil et mindre Mark- arbejde og et stort samlet Udjævningsarbejde. Netindordningen er selvfølgelig den mest rationelle. Ved Udjævningen maa man, uden Hensyn til hvilken Frem- gangsmaade man vælger, for at bestemme Betingelsesligningernes Antal i Overensstemmelse med, hvad herom er anført i Punkt 26, medtage saamange givne Vinkler og Sider i det overordnede Net, som behøves til de givne Punkters relative Bestemmelse. (Hvilke Stykker man medtager, kan forsaavidt faa Indflydelse paa Betingelsesligningerne, som enkelte Sideligninger kan komme til at optræde som Basisligninger). Eksempel paa Netindordning (Fig. 33). De overordnede Hovedpunkter A, C og E er givne; de antages bestemte ved Længderne af A C og CE samt Vinklen EGA. ninger faas i de 11 Trekanter I—XI, Betingelsesligninger: m — 2p 4- 4 = 29— 18 + 4 = 15. Vinkelsumsligninger: 4 —P\ 4- i == 19 —9 + ! = n. Sideligninger: I _ 2p 4- 3 = 19 — 18 + 3 = 4. Basisligninger: j — 1 = 2 — 1 = 1. De 11 Vinkelsumslig- de 4 Sinusligninger er i om Punkt H (Stjerne), i om Punkt I (Stjerne), i i Firkant ICDE og i i Firkant ABCH. Basisligningen faas ved at regne fra AC gennem CH og Cl til CE.