Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

41 Eksempel paa Punkt- indordning. De overordnede Hovedpunkter A, B og C (Fig. 34) er givne; de antages bestemte ved Længderne af AB og BC i Forbindelse med Z CBA. Betingelsesligninger: m — 2/4_4==2° — 14 “F 4 == IO, Vinkelsumsligninger: — /i + l — II — 6 —I = 6, Sinusligninger: l — 2p -1- 3 == 15 — 14-4—3== 4, Basisligninger: 5 — 1 = 2 — 1 — 1. Udjævningen udføres saaledes: Antal Vinkelsums- Basis- eller ligninger. Sideligninger. 1) D bestemmes ved Sigter fra og til A, B og C 2 1 2) E — - — - - - B, C og D 2 i 3) F — - — - - - A, Bog E 2 i 4) G — - — fra A, F, E og D o 2 Ialt 6 5 Det vil af det fremsatte forstaas, at Punktindordningen frem- kommer som den videst mulige Udstykning af Trekantnettet i Grupper. I Reglen vil det være mest praktisk at dele Trekant- nettet i flere mindre Grupper, indeholdende i, 2 eller flere Punkter; i Nettet i Fig. 33 kan f. Eks. den iste Gruppe omfatte Punkterne H og /, den 2den F og G, den 3die B og den 4de D. Nogle almindelige Bemærkninger om Triangulationsplaner. 35. Planen bør være saa enkel som muligt, og man maa, allerede naar den foreløbige Plan lægges, vel overveje, hvorledes Udjævningen kan udføres; og, idet man tager Hensyn til, at denne ikke bliver besværligere end nødvendigt, maa man da sørge for, at hvert enkelt Punkt bliver godt bestemt, o; at det bestemmes ved Sigter, som skærer hverandre under gode Vinkler, og som kan tages under gode ydre Forhold (god Belysning o. 1.). Man træffer ofte en vis Tilbøjelighed til at benytte mange Sigter ved det enkelte Punkts Bestemmelse; dette er forkasteligt, man staar sig ved at anvende Arbejdet paa at tage flere Satser paa færre Sigter (saml. Fejlteorien Side 84—85). Af allerstørste Vigtighed er det, at man aldrig undlader at sætte nærliggende Punkter i bestemmende Forbindelse med