Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

Forfatter: H. V. Nyholm

År: 1907-1909

Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 359

UDK: 526.9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
___________ _____________ _________________ 42 hverandre. For at forstaa dette, vil vi tænke os, at Punkterne A og B er bestemte, som vist paa Fig. 35 ved Maaling af Vinklerne i Trekanterne ACD og BCD, altsaa uafhængigt af hinanden. Selv om nu A og B, hvert for sig, er bestemt med en fuldstændig tilfredsstillende Nøjagtighed i Forhold til de fjernt liggende Punkter C og D, kan de dog i Forhold til hinanden faa en betydelig Fejl; har hvert af dem Äen plan Middelfejl, m, kan Længden af AB faa en Fejl paa 3 ^2 m, hvilken Fejl let kan blive altfor stor paa denne korte Linje, saaledes at man ved den efter- følgende Maaling af en brudt Linje mel- ________________ u lem A og B ikke faar denne til at stemme Fig. 35. tilstrækkelig nøje. — Skal man have be- stemt saadanne nærliggende Punkter, bør man i Overensstem- melse med de af den tyske General Schreiber angivne Regler først bestemme et Punkt, Ledepunktet, og dernæst de andre Punkter, Følge- kp/ \ punkterne, saaledes at Fejlene i disses // \\ Beliggenhed i Forhold til Ledepunktet / bliver saa smaa som muligt. Samtlige W Følgepunkter maa derfor bestemmes fra pa C samme Hovedpunkter og saaledes, at man _ i disse direkte maaler Vinklerne mellem lig. 36. Retningerne til Ledepunktet og Følge- punktet; derimod behøver Ledepunktet ikke at være bestemt fra de samme Hovedpunkter, som benyttes til Følgepunkternes Be- stemmelse. Er f. Eks. i Fig. 36 A et A__ B Ledepunkt og B et Følgepunkt, som skal / /\ bestemmes ved Sigter til og fra C og // / \ D samt A, da maales i C og D de // / \ med enkelte Buer betegnede Vinkler (ikke //C \ / BDC og / DCB\, og Udjævningen _______________ pp ” P skal støttes til Fig. 36, saaledes at de Fig. 37> givne Stykker er AC, AD og / CAD (ikke til Fig. 37, hvor de givne Stykker er AD, CD og / ADC\ 36. De utilgængelige Punkter, som der her i Landet kan være Tale om at anvende, er i Reglen Kirkespir (muligvis ogsaa Spir paa andre Bygninger), Kirkegavle, Møllespidser og Damp- skorstene. Kirkespir, Fig. 38a, vil i Reglen være gode i alle Hen- seender, men det maa ved en Skitse i Planen eller Maalebogen