Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling
Forfatter: H. V. Nyholm
År: 1907-1909
Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 359
UDK: 526.9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
___________ _____________ _________________
42
hverandre. For at forstaa dette, vil vi tænke os, at Punkterne
A og B er bestemte, som vist paa Fig. 35 ved Maaling af
Vinklerne i Trekanterne ACD og BCD, altsaa uafhængigt af
hinanden. Selv om nu A og B, hvert for sig, er bestemt med
en fuldstændig tilfredsstillende Nøjagtighed i Forhold til de fjernt
liggende Punkter C og D, kan de dog i Forhold til hinanden
faa en betydelig Fejl; har hvert af dem
Äen plan Middelfejl, m, kan Længden af
AB faa en Fejl paa 3 ^2 m, hvilken Fejl
let kan blive altfor stor paa denne korte
Linje, saaledes at man ved den efter-
følgende Maaling af en brudt Linje mel-
________________
u lem A og B ikke faar denne til at stemme
Fig. 35.
tilstrækkelig nøje. — Skal man have be-
stemt saadanne nærliggende Punkter, bør man i Overensstem-
melse med de af den tyske General Schreiber angivne Regler
først bestemme et Punkt, Ledepunktet,
og dernæst de andre Punkter, Følge-
kp/ \ punkterne, saaledes at Fejlene i disses
// \\ Beliggenhed i Forhold til Ledepunktet
/ bliver saa smaa som muligt. Samtlige
W Følgepunkter maa derfor bestemmes fra
pa C samme Hovedpunkter og saaledes, at man
_ i disse direkte maaler Vinklerne mellem
lig. 36.
Retningerne til Ledepunktet og Følge-
punktet; derimod behøver Ledepunktet ikke at være bestemt fra
de samme Hovedpunkter, som benyttes til Følgepunkternes Be-
stemmelse. Er f. Eks. i Fig. 36 A et
A__ B Ledepunkt og B et Følgepunkt, som skal
/ /\ bestemmes ved Sigter til og fra C og
// / \ D samt A, da maales i C og D de
// / \ med enkelte Buer betegnede Vinkler (ikke
//C \ / BDC og / DCB\, og Udjævningen
_______________
pp ” P skal støttes til Fig. 36, saaledes at de
Fig. 37> givne Stykker er AC, AD og / CAD
(ikke til Fig. 37, hvor de givne Stykker
er AD, CD og / ADC\
36. De utilgængelige Punkter, som der her i Landet kan
være Tale om at anvende, er i Reglen Kirkespir (muligvis ogsaa
Spir paa andre Bygninger), Kirkegavle, Møllespidser og Damp-
skorstene. Kirkespir, Fig. 38a, vil i Reglen være gode i alle Hen-
seender, men det maa ved en Skitse i Planen eller Maalebogen