Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

43 bestemt betegnes, hvilket Punkt, der er benyttet som Sigtepunkt. (Paa Fig. 38 er Sigtepunkterne betegnede ved Pile). Kirkegavle er mindre gode, navnlig fordi det ikke altid er muligt at faa Sigte til dem fra alle Sider (de mest almindelige Former er viste i Fig. 38 b og c). Møller er i Reglen gode, dersom de har den i Fig. 38 d viste Form, men det bør dog undersøges, om Møllespidsen er Fig 38 centrisk anbragt paa Møllen, hvilket kan ske ved at tage Op- stilling med en Theodolit i en lille Afstand fra Møllen, sigte paa dennes Spids og lade Møllehatten dreje rundt. Dampskorstene er i Reglen saa brede foroven, at man ikke paa korte Afstande kan sigte nøjagtig til Midten; man bør derfor med første Kikkertstilling i Satsen sigte paa venstre Kant af Skor- stenen (Fig. 38 e, Linjen v\ med anden Kikkertstilling paa højre Kant (Linjen /;); Middeltallet bliver da rigtigt. De fleste Skor- stene (hyppig ogsaa Kirketaarne) er forsynede med Lynafleder (Z), og det vil i Reglen, dersom Punktet kun har Betydning, saa- længe Maalingerne varer, være langt bedre at benytte denne som Sigtepunkt; men skal Punktet bevares i Fremtiden, med- fører dette den store Fare, at Lynaflederen kan blive flyttet.1) 37. Et Spørgsmaal af praktisk Be- v tydning er: Dersom man med et be- /\ stemt Instrument (Middelfejlen paa en / \ maalt Vinkel ni) skal udføre en Trian- \ gulation over et givet Terræn, opnaar / man da størst Nøjagtighed ved at lade / \ / Trekantnettet bestaa af flere smaa eller X a o af færre større Trekanter, o: ved at B anvende kortere eller længere Sigter? Fig. 39. *) Kirkespir og Dampskorstene kan i stærk Blæst svaje indtil i dm.