Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

54 saa Sted, naar Sigterne fra A og B er lige lange og skærer hinanden under en Vinkel paa i oo° 44'. Af Formlerne (22) udledes eksempelvis, gældende for den ligebenede Trekant, hosstaaende Tabel pr mx M IOO° 44' 0.34 mc 0.72 nit 0.80 mc 90° O.41 nu 0.71 mc 0.83 mc 6o° O 82 mc 0.82 mc 1.16 mc Dersom man virkelig gav alle Trekanterne i Nettet den her som den nøjagtigste angivne Form (a = b og <7=ioo°44') vilde hver efterfølgende Trekant blive mindre end den fore- gaaende; de bestemte Punkter vilde da efterhaanden komme til at ligge tættere og tættere ved hverandre, medens man søger at faa dem jævnt fordelte. Som Følge heraf maa man i Praksis tilstræbe at gøre Trekanterne ligesidede, uagtet Middelfejlen paa hvert nyt Punkt i Forhold til de to foregaaende herved bliver 1.16mc, medens den for den gunstigste Form kun er 0.8 mc. Af Formlerne (20), (21) og (22) kan man danne sig en Forestilling om den Nøjagtighed, som kan opnaas ved Triangu- lation; men det maa erindres, at Nøjagtigheden i Reglen bliver større paa Grund af Udjævningen. For en Triangulation, ved hvilken Vinklerne maales med et Halvminutsinstrument med 2—3 Satser, kan Middelfejlen paa det enkelte Punkt erfaringmæssig anslaas til 0.2 Alen. Tilbage skæring. 43. Tilbageskæringen gaar ud paa at bestemme et Punkt P ved Sigter fra dette til 3 givne Punkter A, B og C. Denne Opgave er først løst af Hollænderen Snellius (1614), senere af Franskmanden Pothenot, efter hvem den benævnes Pothenots Problem. Metoden har den Fordel, at man kun behøver Op- stilling i selve Punktet og altsaa kan bestemme sin Standplads i Forhold til 3 utilgængelige Punkter; den egner sig derfor til Supplering af de paa anden Maade bestemte Hovedpunkter. Kun i det Tilfælde, at P ligger paa Cirklen (den rette Linje) gennem A, B og C, bliver Opgaven ubestemt.