Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

Forfatter: H. V. Nyholm

År: 1907-1909

Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 359

UDK: 526.9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
Naar to Sider i en Polygon skærer hinanden, forøges eller formindskes Vinkelsummen med 360°, saaledes som vist hen- holdsvis i i. og 2. Tegning i Fig. 59. Uundgaaelige Fejl ved Polygonmaalingen, Beregningens Udførelse. 48. Paa Grund af, at de ved Maalingen fundne Værdier for Sider og Vinkler er behæftede med uundgaaelige Fejl, og — forsaavidt man ikke har med lukkede Polygoner at gøre — tillige paa Grund af Netfejlen, o: Fejlen i det foreliggende Net, altsaa i de givne Azimuther og Koordinater, bliver Betingelses- ligningerne ikke tilfredsstillede. I Almindelighed fordeler man først Vinkelsumsfejlen, ß = <Pb ~~ Wm + + 2) l8o° — M paa alle de til Bestemmelse af den brudte Linje maalte Vinkler (altsaa ogsaa Vinklerne i de to Tilknytningspunkter), idet man, dersom der er r maalte Vinkler, og Vinkelsumsfejlen er ß Mi- D nutter, giver hver Vinkel en Rettelse paa — Minut, saaledes at r man dog sørger for, at Vinklerne ikke derved bliver angivne med flere Decimaler af Minutter, end der ellers anvendes (som Regel angives kun Tiendedele af Minutter). Hvilke Vinkler, der da faar de største Rettelser, maa anses for ligegyldigt, skøndt der nok teoretisk set kunde være Anledning til at tillægge Vinkler med lange Ben større Vægt og altsaa mindre Rettelser end Vinkler med korte Ben. Efter Vinkelsumsfejlens Fordeling beregnes samtlige Azimu- ther efter (30), og Beregningen kontroleres derved, at man, naar man gaar ud fra (p^, skal faa den rigtige Værdi for cpf\ af de fundne Azimuther og de maalte Sider beregnes samtlige Koor- dinattilvækster sædvanlig med Logaritmer. Dog kan man ogsaa benytte Koordinattabeller, af hvilke navnlig: F. G. Gauss: »Polygonometrische Tafeln« kan anbefales. Fejlene paa Sum- merne af Ordinat- og Abscissetilvæksterne henholdsvis dy ===== yB — yA — [5 sin <p] og dx = xB — xA — [5 cos 99] fordeles paa de enkelte Tilvækster proportionalt med disses Størrelse; er Summen af alle Ordinattilvæksternes numeriske Vær- dier bliver Rettelsen paa zl yp altsaa * Ekspl. 16 er saaledes Rettelsen paa dy32 bestemt ved —~~~ 0.20 m. = — 0.09 m.