Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

66 Denne Fordeling udføres bekvemt med Regnestokken; iøvrigt sørger man for, at Koordinaterne (Tilvæksterne) ikke bliver an- givne med flere Decimaler af Længdeenheden, end der ellers anvendes, (sædvanlig Centimeter). Størrelsen ^=■^2 + ^2 kaldes den brudte Linjes (Polygonens) Gab\ den angiver Af- standen mellem det Punkt B (Fig. 60), hvori den brudte Linjes Slutningspunkt skulde ligge, og det Punkt B1, hvori det ved Beregningen i___kommer til at ligge. Af de rettede Koordinattilvækster beregnes Punkternes Koordinater, idet man ved den brudte Fig« 60. Linje gaar ud fra de givne Koordinater til dens Begyndelsespunkt, medens man ved den lukkede Polygon (den lokale Maaling) kan vælge Koordinaterne til et af Polygonpunk- terne vilkaarligt; man sørger da i Reglen for, at alle Polygon- punkterne kommer til at ligge i I. Kvadrant. Beregningen opstilles som i Ekspl. 15, der viser en lukket Polygon, og i Ekspl. 16 og 17, der viser forskellige brudte Linjer. Benyttes Koordinattabeller, kan Beregningen opstilles som i Ekspl. 18. Alle de nævnte Eksempler hidrører fra Polygon- nettet i Plan i. Koordinaterne maa i Reglen angives i Centi- meter; kræves der kun mindre Nøjagtighed, kan man nøjes med halve Decimeter. Polygonmaalingens Fejlteori. 49. Vinkelsumsfejlens og Gabets tilladelige Stør- relse beror paa de anvendte Instrumenters Godhed, Forholdene, under hvilke Maalingen er udført, Maalerens Dygtighed og for de brudte Linjers Vedkommende tillige paa, hvor nøjagtig den fundamentale Maaling (Triangulation eller Polygonmaaling) er udført; derfor kan der heller ikke angives bestemte Grænser for Vinkelsumsfejlens eller Gabets Størrelse; men der kan dog opstilles Grænser, som gælder under almindelige Forhold, □ : saadanne Forhold, hvor ikke særlige Omstændigheder virker ugunstigt (ugunstige Omstændigheder kan f. Eks. være blød Grund, langt Græs, stærkt Fald, uheldig Opstilling af Theodo- liten, korte Polygonsider o. 1.). Vinkelsumsfejlen hidrører ved lukkede Polygoner alene fra Fejlene i de maalte Vinkler, medens den ved brudte Linjer tillige hidrører fra Netfejlen (Fejlen i de givne Azimuther). Er