Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

Forfatter: H. V. Nyholm

År: 1907-1909

Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 359

UDK: 526.9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
77 til P ikke er for store, vil indskrænke sig til at vælge de ende- lige Værdier ved et Skøn. Eksempel 17 viser Beregningen af et Knudepunkt; ved Be- regningen af yp og xp er Vægtene satte lig de reciprokke Værdier af Summerne af vedkommende Koordinattilvækster multiplicerede med IOOO. Eksemplet hidrører fra Polygonnettet i Plan I. 54. Ved lukkede Polygoner med en eller flere brudte Linjer kan en lignende Fremgangsmaade benyttes. I Fig. 66 kan man f. Eks. fra 1 som Udgangspunkt beregne den sandsynligste Værdi for Azimuth for en fra 6 ud- gaaende Side og derefter de sand- synligste Værdier for Koordinaterne til 6, idet man efter de angivne Reg- ler gaar fra 1 til 6 ad tre forskellige Veje; denne Fremgangsmaade vil dog kun være anvendelig, naar man har maalt den brudte Linje med samme Nøjagtighed som den hele Polygon, Hovedpolygonen. Den Opgave, at maale et Terræn alene ved Polygonmaaling, uden foregaaende Triangulation, vil imidlertid kun foreligge, naar man skal foretage en mindre selvstændig Opmaaling i vanskelig overskueligt Terræn (et Skovterræn eller en tæt bebygget Landsby), og Forholdene vil da hyppig føre med sig, at Hovedpolygonen kan lægges saaledes, at den frembyder væsentlig bedre Betin- gelser for Maaling end de brudte Linjer; i saa Fald bør man først beregne Hovedpolygonen, idet man fordeler dens Uoverensstem- melser, og derefter de brudte Linjer ganske paa samme Maade, som om de forbandt to triangulerede Punkter. Logaritmeregningen. Hvilken Logaritmetabel, man skal anvende ved Be- af Koordinattilvækster, beror for en Del paa et Skøn; 55- regning her skal imidlertid gives et Par Momenter til Vejledning ved Bedømmelsen. Regningsnøjagtigheden bør være saa stor, at den fra Bereg- ningen hidrørende Fejls Middelværdi, praktisk set er forsvin- dende ved Siden af den fra Maalingen hidrørende Fejls Middel- værdi, mx. Denne Fordring kan betragtes som tilfredsstillet, naar a <Z — ; thi Resultatets Middelfejl, m, bliver da 4