Teknisk Statik
Første Del

§ 29 120 — Vm — Um sin vm Um + i sin vm + 1 -L Pm = (), hvor (se Fig. 97): Um cos vm = Um+i cos = -- “//i altsaa. Vm — (tg vm tg + Pm. Betegnes denne Værdi af Vm ved [VW1]2,==O, faas endelig: Naar Ligningen skrives under følgende Form: — Pmp] • T—+ [Vrø]2)=0 p (5) gælder den for alle de mulige Stillinger af Diagonalerne i et simpelt Trekantsysteni, som ere viste i Fig. 97, og det er lige- gyldigt, om den anvendes for et Knudepunkt i Hovedet eller i Foden. [Drøp] betegner i alle Tilfælde den vandrette Komposant af Spændingen i den fra Knudepunktet udgaaende Diagonal, hp Dragerhøjden i dennes 2det Endepunkt p og kmp Længden af det Fag m-p, hvori Dmp ligger. Hvis man anvender Form- len paa et Knudepunkt, hvorfra der udgaar to Diagonaler (a, b i Fig. 97), faar man et Led som det første i (5) fra hver af dem. For haves følgende Værdier: Formlen anvendt paa et Knudept.i I Hovedet:[Vm]^=0=+^/7Wm—(7 | I Foden: [Vm]D==—^(tgvm — tg vm + 1]-\-Pm I (5a).. De i [Vm]£)==0 forekommende (M: /?) have altid samme Mærke som Vertikalerne selv. At Formlen,, som paastaaet, er almen- gyldig, kan man overbevise sig om ved at udlede den for de forskellige mulige Former af Knudepunkterne (Fig. 97) eller lettere ved blot at tegne Kraftpolygonerne for disse op; ved den sidste Fremgangsmaade maa man dog passe paa Spæn- dingernes Fortegn. Formlen er særdeles bekvem at bruge; Størrelserne [D] har man beregnet i Forvejen for Diagonalerne