Teknisk Statik
Første Del

142 § 33. stemme de Værdier af Reaktionen A, der svare til, at den be- vægelige Belastning rykker ind fra højre og med sin forreste Ende (første Hjul) er naaet frem til de forskellige Fags Be- gyndelsespunkter, analogt for Reaktionen B, naar Belastningen rykker ind fra venstre. For Hjultryksbelastning kunne Reak- tionerne bestemmes grafisk ved Hjælp af A-Polygonen (§ 16), idet man maaler Ordinaterne i denne lodret under første Hjul (her altsaa lodret under Fagenes Begyndelsespunkter). I Fig. 111, PI. 12, antages de belastede Knudepunkter at ligge i de lodrette Linier gennem A, 1, 2, 3 . ..den punkterede A-Poly- gon er tegnet paa sædvanlig Maade som Tovpolygon (Toget er forudsat kommende fra højre), og den ved Skravering frem- hævede, aftrappede Polygon angiver de Værdier af 3, man skal benytte i hvert Fag. Foretrækkes Beregning, udføres denne ved Hjælp af Tabellen i § 18 (eventuelt den i Slut- ningen af forrige Paragraf). For ensformig Belastning benyttes Formlerne (16) i § 15 til Beregning af Reaktionerne, eller den sammesteds omtalte grafiske Konstruktion (Fig. 58, PI. 6) an- vendes. Resultatet af Konstruktionen fremstilles ogsaa her bedst ved en aftrappet Linie som den i Fig. 111. Kaldes Spændingen fra den hvilende Belastning og største og mindste Spænding fra bevægelig Belastning max. Dp og min. Dp, beregnes til Slut de resulterende Maximums- og Minimumsspændinger 7),y + max. Dp og Dg -|- min. Dp, idet man selvfølgelig ved Additionen maa passe paa Fortegnene. Grundstillingen ikke farligst. Hvis det igen drejer sig om at bestemme største Trækspænding i Diagonalen D i Fig. 108, maa man nu lade Belastningen fra højre Side rykke saa langt frem, at dens forreste Ende kommer ind i Faget Ti 7'2; en ensformig Belastning skal rykke frem til Nulpunktet, er det Hjultryksbelastning, maa man i Forvejen have undersøgt, hvilket Hjul der skal stilles ved Fagets Begyndelse. Til venstre for Snittet har man saa baade Reaktionen A og Trykket paa Tværbjælken 1\. Hvis A var den eneste Kraft til venstre for Snittet, kunde Spændingen i 1) bestemmes som ovenfor; hvis Trykket Ti (i det følgende benyttes Betegnelsen Ti baade for Knudepunktet og for Kraften, der virker i dette) var den eneste Kraft, kunde man efter Culmann’s Methode foretage en Op- løsning efter de tre overskaarne Stænger. Den søgte Spænding i D er imidlertid lig Summen (under Hensyn til Fortegnet)