Teknisk Statik
Første Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1900

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 493

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
213 § 37. dog ret simpelt udledes af Diagonalspændingerne paa følgende Maade (Fig. 160, PI. 19). Man bestemmer ligesom i Fig. 113 og 114, PI. 12, den Hjælpelinie-Retning v d, man skulde bruge, hvis man vilde finde Spændingerne ved Culmann’s Methode (§ 33&). Man forlænger altsaa den Stang i den belastede Flange, der overskæres af samme Snit som den betragtede Vertikal (a c i Figuren; her antages Foden belastet); derved findes Punktet o, der er beliggende paa Understøtningsvertikalen A, naar Belastningen rykker ind fra B. Gennem o trækkes der- næst Paralleler med de Stænger i den ubelastede Flange (Hovedet), der træffes af samme Snit som Vertikalen og den tilhørende Diagonal (den, der støder sammen med Vertikalen i et ubelastet Knudepunkt), hvorved findes v og d. Endelig trækkes nu her bctfivd. Vertikalspændingen kan da maales som Stykket a c efter samme Maalestok som den, hvorefter Dia- gonalspændingen maales som a b. I Fig. 160 er Belastningen tænkt kommende fra B, og i saa Fald er det største Tryk i Vertikalen, man maaler som <7 c; vil man finde største Træk i samme Vertikal, skal man lade Belastningen rykke ind fra A, hvorved o kommer til at ligge paa den lodrette gennem B; men forøvrigt gennemføres Konstruktionen paa samme Maade som før. Vi ville endnu opstille nogle Formler til Beregning af Vertikalspændingerne. Dragerens Form antages at være be- stemt paa den i Fig. 158, PI. 17, angivne Maade, og vi be- handle ogsaa her kun Virkningen af den bevægelige Belast- ning. Denne tænkes stadig kommende fra højre; de ved Formlerne givne Spændinger blive da Tryk eller Træk, efter- som Diagonalerne falde i den ene eller den anden Retning. I Fig. 161, PI. 19, er vist de Stillinger af Belastningen (paa Hovedet eller Foden), der give største Tryk i Vm (min. Vm), i Fig. 162, PI. 19, de Stillinger, der give største Træk (max. V,n). For disse fire Tilfælde ere Formlerne: Fig. 161, Belastning paa Foden : min. + (37). » » , Belastning paa Hovedet: min. Vm,p - - 5-^-’ I/, + fu x™+i]; (38).