Teknisk Statik
Første Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1900
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 493
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
11 § 5.
rekte Belastning næsten altid med en Tilnærmelse, der kort
kan betegnes som: at regne med fulde Knudepunktsbelastninger;
i alle Knudepunkter paa den positive Strækning anbringes,
naar man vil finde Xmax., qk, i alle Knudepunkter paa den
negative Strækning gk (Fig. 18ai), altsaa:
Xmax. = qh- (yi + 9* + • • • • ?/&) — 9^ (f/6 + . • • 17») •
5 , 9 (4a).
= q\ \ g — gk \ y,
og omvendt for at finde Xmin. (Fig. 18bi), altsaa:
Xmin. = gh g — qk X6 g. (5a).
Man er paa den Maade lidt paa den sikre Side, baade
Xmax. og Xmin. blive numerisk lidt større end de nøjagtige
Værdier. Hvis det f. Ex. drejer sig om Xmax_, skulde Knude-
punktsbelastningen i 5, som ovenfor vist, egentlig være lidt
mindre end qk, i 6 lidt større end gk, og naar man regner
dem til qk og gk, vil man af begge Grunde linde Xmax, lidt
for stor. — I Stedet for at angive den ved Tilnærmelses-
methoden anvendte Belastning som i Pig. 18ai og 18bi kan
man ogsaa som i Fig. 18a2 tænke sig, at den bevægelige Be-
lastning er rykket ind fra venstre Side til Knudepunkt 5, og
i 5 desuden tilføje Enkeltkraften | joÅ. (en halv Knudepunkts-
belastning), og analogt for Xmin. (Fig- 18b2). Det kan under-
tiden være bekvemmere saa vidt muligt at regne med ens-
formig Belastning i Stedet for Enkeltkræfter. Resultatet bliver
nøjagtig det samme som med Belastningerne i Fig. 18ai og
18bj. For den hvilende Belastning alene er det exact at regne
med Knudepunktstrykkene; man har nøjagtig:
Xg = g). (gi 4- 1/2 4- • • • 1/5 — J/6 — gi • • • • 1/9)
= gk | Xtf + X.V I = 9 (Fi —
§ 5. Enkeltkræfter; vilkaarlig formede polygo-
nale Influenslinier. Her tænkes kun paa saadanne Enkelt-
kræfter som de i § 1 omtalte Hjultryk, der beholde en kon-
stant indbyrdes Afstand, men kunne bevæges frem og tilbage
som et Hele. For en given Stilling af Toget er Virkningen
X=SPg. Hvis alle Hjultrykkene ere lige store, kan man
skrive X = P. Xg, og Ordinaterne g kunne summeres med
Passeren. Hvis Hjulene kunne deles i Grupper, saaledes at