Teknisk Statik
Første Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1900

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 493

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
11 § 5. rekte Belastning næsten altid med en Tilnærmelse, der kort kan betegnes som: at regne med fulde Knudepunktsbelastninger; i alle Knudepunkter paa den positive Strækning anbringes, naar man vil finde Xmax., qk, i alle Knudepunkter paa den negative Strækning gk (Fig. 18ai), altsaa: Xmax. = qh- (yi + 9* + • • • • ?/&) — 9^ (f/6 + . • • 17») • 5 , 9 (4a). = q\ \ g — gk \ y, og omvendt for at finde Xmin. (Fig. 18bi), altsaa: Xmin. = gh g — qk X6 g. (5a). Man er paa den Maade lidt paa den sikre Side, baade Xmax. og Xmin. blive numerisk lidt større end de nøjagtige Værdier. Hvis det f. Ex. drejer sig om Xmax_, skulde Knude- punktsbelastningen i 5, som ovenfor vist, egentlig være lidt mindre end qk, i 6 lidt større end gk, og naar man regner dem til qk og gk, vil man af begge Grunde linde Xmax, lidt for stor. — I Stedet for at angive den ved Tilnærmelses- methoden anvendte Belastning som i Pig. 18ai og 18bi kan man ogsaa som i Fig. 18a2 tænke sig, at den bevægelige Be- lastning er rykket ind fra venstre Side til Knudepunkt 5, og i 5 desuden tilføje Enkeltkraften | joÅ. (en halv Knudepunkts- belastning), og analogt for Xmin. (Fig- 18b2). Det kan under- tiden være bekvemmere saa vidt muligt at regne med ens- formig Belastning i Stedet for Enkeltkræfter. Resultatet bliver nøjagtig det samme som med Belastningerne i Fig. 18ai og 18bj. For den hvilende Belastning alene er det exact at regne med Knudepunktstrykkene; man har nøjagtig: Xg = g). (gi 4- 1/2 4- • • • 1/5 — J/6 — gi • • • • 1/9) = gk | Xtf + X.V I = 9 (Fi — § 5. Enkeltkræfter; vilkaarlig formede polygo- nale Influenslinier. Her tænkes kun paa saadanne Enkelt- kræfter som de i § 1 omtalte Hjultryk, der beholde en kon- stant indbyrdes Afstand, men kunne bevæges frem og tilbage som et Hele. For en given Stilling af Toget er Virkningen X=SPg. Hvis alle Hjultrykkene ere lige store, kan man skrive X = P. Xg, og Ordinaterne g kunne summeres med Passeren. Hvis Hjulene kunne deles i Grupper, saaledes at