Teknisk Statik
Første Del

273 § 44. 1 . <5 — -g *S\o • SJ — 4~ £ E t X Sb0. og med Benyttelse af Værdierne af Slfi, s, F o. s. v. ovenfor finder man: Stang Nr. «1,0 O g * F cm. St tB. s \o • p ^1,0 •s 1-4 4 3 400 40 + 2.44 — 32.5 — i .1600 1-3 + 1 500 36 — 3.05 — 70.6 4- 1.2500 — 103.1 + 300 Med s E — 0,024 ts./cm.2, / = 30°, bliver altsaa £ E t XSl>0. S = 4- 0,024.30 ■ 300 = + 216 1 119 Q °g^»<-IÜ3’1 + 216)“+2Ö()5 = 4- 0,06cm. Exempel 3. En indvendig statisk bestemt Gitterbjælke hviler paa to faste simple Understøtninger (To-Charniersbue) og er belastet med Kræfterne Pi-- P3, Fig. 192a, PI. 21. Ved hver af Understøtningerne er der to ubekendte, saa Systemet er udvendig statisk ubestemt; som overtallig Stør- relse vælge vi den vandrette Komposant Xb af Reaktionen til højre, hvorved Hovedsystemet (Fig. 192Z?) faar en i vandret Retning bevægelig Understøtning til højre. For at kunne an- vende Ligningerne (17) begynde vi med at bestemme Spæn- dingerne So i Hovedsystemets Stænger for Belastningen Pi • • A (Fig. 192b), f. Ex. ved et Diagram. Dernæst bestemmes lige- ledes Spændingerne Sfi og Reaktionerne Cb(Ab, Hb, Bb) for Be- lastningen Xb =— 1 (Fig. 192c); idet Understøtningerne an- tages liggende i samme vandrette Linie, bliver Ab — Bb = 0, Hh = — 1 (ved Pilespidsen i Figurerne er det betegnet, at H regnes positiv til højre). Nu kan Ligning (17) opskrives, hvis man blot kender z/c, d. v. s. de virkelige Forskydninger af Understøtningspunkterne i det statisk ubestemte System. An- tages det f. Ex., at disse Forskydninger ere: for Understøtningen A: «i lodret nedad, a2 vandret til venstre, » » B: bi » » , bi » » højre, 18