Teknisk Statik
Første Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1900

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 493

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
■» ANDET AFSNIT. Simpelt understattede massive Bjælker over én Aabning, med hvilende og bevægelig Belastning. Det drejer sig i dette Afsnit kun om at beregne Reak- tioner, Momenter og Transversalkræfter for simpelt under- støttede Bjælker paavirkede af en hvilende Belastning, der som Regel antages ensformig fordelt, g pr. m., og en bevæge- lig Belastning, der enten ligeledes kan være ensformig fordelt, p pr. m., eller bestaa af Hjultryk. Hvorledes man ved Hjælp af disse Størrelser videre bestemmer Bjælkens Dimensionei, forudsættes bekendt fra »Tekn. Elasticitetslære«. For Dimen- sionsbestemmelsen har naturligvis navnlig de største Værdier af Momenter o. s. v. Betydning, men ved Fastsættelsen af den tilladelige Paavirkning faar man ogsaa ofte Brug for Mini- mumsværdierne (»Tekn. Elasticitetslære«, § 48), hvorfor begge Størrelser skulle bestemmes i det følgende. Ligesom i »I ekn. Elasticitetslære« (S. 81) definere vi Momentet M i et Punkt af Bjælken som Momentet af de ydre Kræfter til venstre for Punk- tet og regne det positivt, naar det drejer i samme Retning som Viserne paa et Uhr (til højre); et positivt Moment vil da be- virke Tryk i de øverste Fibre, Træk i de nederste, og i en simpelt understøttet Bjælke vil Momentet altid være positivt. Ved Transversalkraften Q forstaas (»Tekn. Elasticitetslære«, S. 76) Resultanten af de ydre Kræfter til venstre for det be- tragtede Punkt; den regnes positiv nedad. I. Hvilende Belastning alene. § 8. Direkte Belastning. Dette Spørgsmaal er fuld- stændig behandlet i »Tekn. Elasticitetslære«, § 28, hvorfor vi