Teknisk Statik
Første Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1900

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 493

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
400 § 64- ved B er bevægelig, og naar den punkterede Stang borttages og Understøtningen B gøres fast. Det Knudepunkt G, der i begge de to Figurer ligger lige over for den punkterede Stang, antages som sædvanlig at være et friktionsløst Led; naar den punkterede Stang fjernes, kaldes G et Charnier, idet man herved netop forstaar et friktionsløst Led, hvorom en Drejning i og for sig frit kan foregaa. — Saaledes som Charmeret her er indført i Betragtningerne, op- træder det specielt som en Forbindelse i en Gitterkonstruk- tion, men det kan lige saa godt anvendes til at forbinde to massive Bjælker; overhovedet er Charmeret et Element i en bærende Konstruktion, der spiller en lignende Rolle som de andre bestemmende Størrelser for Konstruktionen, Stænger og Knudepunkter, Understøtninger o. s. v. De to Systemdele eller Bjælker, der ere forbundne ved et Charnier, kunne kun ind- virke paa hinanden ved en Kraft, der gaar gennem Charnieret; en hvilkensomhelst anden Beliggenhed af Kraften vilde frem- kalde en Drejning. Ved at anbringe et Charnier i en Kon- struktion indfører man derfor den Betingelse, at Resultanten af alle de ydre Kræfter paa den ene Side af Charnieret, der- under indbefattet Understøtningsreaktionerne, skal gaa gennem Charnieret, eller anderledes udtrykt, at Momentet i Charnieret skal være Nul, idet man som sædvanlig ved <> Momentet« for- staar Momentet af alle Kræfter paa den ene Side. Naar man har en statisk ubestemt Konstruktion, kan man derfor ofte ved Anbringelse af et eller flere Charmerer faa den gjort statisk bestemt eller i alt Fald faa Ubestemt- heden formindsket. Forekommer der n overtallige Størrelser, skal man for at faa den statiske Ubestemthed fuldstændig hævet anbringe n Charmerer, da hvert af dem kun giver én Betingelse; indføres kun m Charmerer, vil der blive n in overtallige Størrelser tilbage. Anvendelser heraf ere meget al- mindelige; saaledes kan den kontinuerlige Bjælke i Fig. 271, PI. 27, gøres statisk bestemt ved at anbringe to Charmerer (paa en af de i Figuren viste to Maader); den derved frem- komne Drager benævnes Gerber- eller Cantilever-Drager og skal senere blive undersøgt. Den i Fig. 272, PI. 27, viste Bue, der er indspændt ved begge Ender, er tredobbelt statisk ube- stemt, naar der ingen Charmerer findes, saa den kan gøres statisk bestemt ved tre Charmerer (Tre-Charniers-Buen)-, de to