Teknisk Statik
Første Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1900

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 493

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
§ 66. 410 z/s = 1 ud fra Polen og i dens Endepunkt oprejse en vinkelret samt ved 10'-8'J_ 10-8; endvidere 6' ved 6'-8'_1_ 6-8 og 6'-7'J_ 6-7 o. s. v. Nedbøjningslinien for Dragerfoden lindes endelig ved at projicere Punkterne 1', 3', 5' • • • ind paa Vertikalerne gennem de tilsvarende Knudepunkter og indlægge Slutlinien 0i-17b og denne Nedbøjningslinie er Influenslinie for Spæn- dingen i 8-9, naar Belastningen virker paa Dragerfoden; En- heden for Ordinaterne er den som z/s = 1 afsatte Længde. — Desuden er i Forskydningsplanen bestemt de virkelige For- skydninger 3“-3'• • af Fodens Knudepunkter, idet den med Dragerfoden ligedannede, men 90° drejede Figur er til- føjet; den er bestemt ved, at 0' og 0" skulle falde sammen, og ved at 17"-17' skal være vandret. Den af en skraat rettet Kraft P5 i 5 bevirkede Spænding er da 4-P6d6, idet betegner Projektionen af 5"-5' ind paa P6; det negative Fortegn hidrører fra, at og t)6 gaa i modsatte Retninger. Opg. 18. Bestem Influenslinien for Spændingen i den punkterede Stang i Tre-Charniers-Buen i Fig. 278 og 279, PI. 28. (I Fig. 279 ere alle de ved smaa Cirkler mærkede Punkter Knudepunkter, saa de tre Vertikaler nær- mest Enderne gælde for to Stænger hver). B. Statisk ubestemte Systemer. § 66. Udførelse af Beregningen ved Hjælp af Formforandrin gerne; Influenslinier for Spændin- gerne. Vi have tidligere opstillet to forskellige Systemer af Ligninger til Beregning af de overtallige Størrelser, nemlig for Gitterbjælker Ligning (17) i § 44 og (22) i § 45, for massive Bjælker (43) i § 50 og (46) i § 51. De første af disse [(17) og (43)] egne sig særlig til Bestemmelse af Spændingerne for en given hvilende Belastning, og deres Anvendelse hertil er ud- førlig forklaret ved Exemplerne i § 44 og § 50. Derimod er det kun sjældent, man direkte kan anvende denne Form af Ligningerne, naar det drejer sig om en bevægelig Belastnings Virkning, og specielt naar man til Undersøgelse heraf vil be- nytte Influenslinier. At det dog kan hænde, og hvorledes man i saa Fald gaar frem, er vist i Ex. 3 i § 50, og den dér an- givne Methode kan let udvides, hvis der er mere end én over- tallig Størrelse. For Gitterbjælker vil der som Regel ikke være Tale om at benytte Methoden. Her skulle vi nu vise, hvorledes man gaar frem i Enkelt-