Teknisk Statik
Første Del

425 § 67. Momentet Xa maa ligeledes virke paa denne Arm. — Nu an- bringer man Belastningen Xa = — 1 paa Hovedsystemet (i Fig. 287c Kraftparret i, ~■, der virker paa Punkterne a, aj og tegner for denne Belastning en Forskydningsplan, hvorved man f. Ex. finder, at a bevæger sig til a‘, «i til a/; Polen for Be- vægelsen af Linien aai er da 0, idet Oa J_ aa‘ og Ooi J- og naar man vælger det saaledes bestemte Punkt 0 som An- grebspunkt for Xb og Xc (altsaa med de sædvanlige Betegnel- ser: 0 = 6 = c), ville bba og Öca være Nul; Belastningen Xa = — 1 fremkalder nemlig ingen Bevægelse af 0. — Nu mangler man blot at bestemme Xc’s Retning, saaledes at 8cb =- 0, og dette udføres ganske som i Ex. 1 ved at anbringe Belastningen Xb = — 1 (hvis Retning jo er bekendt) paa Hoved- systemet og tegne den dertil svarende Forskydningsplan; Xc vælges saa vinkelret paa den herved fundne Forskydning af () (= c). I Stedet for at tegne Forskydningsplanen kan man naturligvis beregne Punktet O’s to Koordinater og Xc’s Retning ved de 3 Betingelser: 8ba = 0, d'ca = 0, = men herpaa skulle vi ikke komme nærmere ind i Øjeblikket. I Stedet for at vælge Størrelserne X som de tre ubekendte ved en af Understøtningerne kan man lige saa godt vælge de ubekendte indre Kræfter i et vilkaarligt Snit i Buen (Fig. 288a); Xa, Xb og Å\. maa i saa Fald betegne hver to lige store og modsat rettede Kræfter eller Kraftpar, nemlig dem der virke paa de to ved Snittet adskilte Buehalvdele. Ogsaa med dette Valg af de overtalligc kan man faa Betingelserne = 0, £cn = 0 og £c0 = 0 opfyldte; Fremgangsmaaden er den samme som ovenfor med den ene Forandring, som følger af, at dba dca - nu betyde gensidige Forskydninger af Punktparrene b, c-- (i Retningen Xb =— 1, Xc —— 1, som Følge af Belast- ningen Xa ——1). — Alle de indre Kræfter i Snittet kunne sammensættes til en mod Snittet skraat rettet og excentrisk virkende Resultant. Som i Fig. 288a vist tænkes denne flyttet til et foreløbig ubekendt Punkt O og der opløst i Komposan- terne Xb og Xc; det ved Flytningen indkomne Moment ind- føres som Xn. Punktet O betyder her egentlig to sammen- faldne Punkter Ob O2 (vist saaledes i Figuren), af hvilke hvert er forbundet med sin af de to Buehalvdele ved en stiv Arm («i Oi og an Oa), og Momenterne Xa virke paa disse to Arme.