Teknisk Statik
Første Del

489 § 74. nemlig Vertikalernes Spændinger meget smaa, medens man af praktiske Grunde dog maa anvende ret betydelige Dimensioner, saa Fejlen ved at sætte deres Forlængelser lig Nul kan aldrig blive videre stor. Tilnærmelsen kan ogsaa udtrykkes paa den Maade, at man regner Vertikalernes Tværsnit uendelig stort. Herved opnaas, at hver af Ligningerne til Bestemmelse af de overtallige Diagonalspændinger kun kommer til at indeholde én ubekendt. Ligningerne have nemlig Formen: xa 2S4a? + xb ssa sb ? + • • • = xs0 sa e; X sa sb () = X Sa sb jSp indeholder som bekendt kun ét Led, der hidrører fra Vertikalen mellem de to Fag med Diago- nalerne Xa og Xb, men naar Vertikalens Tværsnit er uendelig stort, falder ogsaa dette Led bort, saa Ligningen bliver: XaXS^ = XS0SaQ. Denne Ligning skal nu anvendes paa hvert enkelt Fag for sig. Det betragtede Fag ses i Fig. 335a, PI. 33; de paa- skrevne smaa Bogstaver angive Stængernes Længder, Vinklerne ere betegnede paa den sædvanlige Maade; Spændingerne be- tegnes ved store Bogstaver. — Spændingen Di indføres som overtallig. Belastningen Di = (Xo ==) — 1 er vist i Fig. 335b og det tilsvarende Diagram i Fig. 335c. Af dette udledes ved Ligedannethed: Ua 0,1 = </? Dn= ~ dl’Dla^~L So betegner de Spændinger, der fremkaldes af den givne Belastning; enten de krydsende Diagonaler ere den eneste Aarsag til den statiske Ubestemthed eller ikke, kunne disse Spændinger udtrykkes saaledes (§29): Uo — -r~ see v , Oo =-------j— see u), • «1 "2 00- h;) secrf“U *1,0 — 0 . Vertikalspændingerne behøver man ikke at finde, da de allige-