____________
§ 74.
490
vel falde bort af Ligningerne. Nu haves, idet Stængernes
Tværsnit betegnes Fo, F«, Fd og Fdl:
y Q2 £ — 1 f ul i °- _u — 4- \
aF~ d^F^Fo^Fa ' FdJ
Fn,
di
(17)
og idet de trigonometriske Funktioner af Vinklerne udtrykkes
ved Figurens Længder:
2S0 SaF-
u3 o3 n d3 \
(18)
hvor Do cos ep skal erstattes med én af de ovenfor anførte
Værdier.
Hvis alle ydre Kræfter ere lodrette, er M° — Mu. I (18) kan
man endvidere altid nøjagtig nok i Stedet for u3: Fu og o3: Fo
sætte
1(«3
Fu -J- o3: Fo), hvorved faas:
ss0 sa
o3
2F0
/
Herved findes:
M± _ M2
hi h2
(18a)
eller
Mi _1V
hi h
n L
D.coscp,-^^-
(19)
M2
h2
(19a)
Dernæst haves:
D — I)o — Da Åa —
Mi_Mi\ d
h2 hjk
d di L
dt X 'N t/Ji
•M,
^2,
eller
I) COS (f)
N—L
N
Ma
M’
N \hf
Mi\
hj'
(20)
(20a)
D = y
Æ
Af (19) og (20) følger, idet N og L ere Konstanter, at Diago-
nalerne faa deres største Spænding for samme Stilling af Be-
lastningen som den, der vilde være farligst for Diagonalen,
hvis der kun fandtes én saadan i Faget. Af (19) og (20) ud-
ledes endvidere:
I) _ __ d N—L
/), ~ d,' L
(21)