Uorganisk Kemi
For Folkehøjskoler og Landbrugsskoler

7 I Naturen syge de fleste Grimdstoffer at danne For- bindelse med andre, og forekomme derfor sjeldent i fri Til- stand (enkelte), men næsten altid kemisk bundne til hin- anden. Dette skyldes en kemisk Naturkraft i GrUndstofferne, en indbyrdes Foreningskraft mellem dem, som kaldes ke- misk Tiltrækning eller Affinitet, og som kan lignes ved fysisk Tiltrækning (Tyngde), skjønt den ikke som denne virker i Afstand, men kun naar Stofferne ere i Berpring. Ligesom et Legeme, der slynges ud fra Jorden, vil tiltrækkes af denne med samme Kraft, som der bruges til at kaste det ud, vil to Grnndstoffer tiltrække hinanden med saa stor Kraft, som der behpves for at stille dem ad. Er Til- trækningen derfor stor, bliver Forbindelsen mellem dem stcerk og varig, da der skal stor Krast til at adskille dem, og er den lille, blive de svagt bundne til hinanden og adskilles let (f. Ex. exploderende Stoffer). Der er forsvrigt meget stor Forskjel paa Grund- stoffernes kemiste Tiltrækning. Saaledes er Tiltrækningen mellem Ilt og Brint saa stcerk, at de forbinde sig med Voldsomhed (Explosion), naar en Blanding af dem antændes. De forekomme derfor ikke i Blanding i Naturen, men kun i Forbindelse som Vand. — Svovl har stcerk Tiltrækning til Me- taller, som Kobber og Jern, hvorfor Svovlmetaller forekomme meget r Naturen. — Endnu stærkere er Tiltrækningen mellem Metaller og Luftarten Klor, der tillige har saa stcerk Tiltrækning til Brint, at de i Sollys forbinde sig med Explosion. — Derimod er Tiltrækningen mellem Ilt og Kvælstof saa ringe, at de meget vanskelig kunne for- binde sig, og derfor holde sig blandede i Luften. — Det samme er Tilfældet med Ilt og de cedle Metaller, hvorfor navnlig Guld og Platin forekomme i fri Tilstand i Naturen. — Andre Grundstoffer, f. Ex. Metaller og Brint, eller Metaller indbyrdes, have endnu svagere eller ingen mærkelig Tiltrækning til hinanden. Tiltrækningen er stprst mellem Grundstoffer af modsat Natnr og omvendt, saaledes at de, der ligne hinanden mest i Egenstaber, have mindst indbyrdes Tiltrækning. Naar derfor Grundstofferne knnne ordnes i en Række saaledes, at de af mest forskjellig Natur staa længst fra hinanden og omvendt, ville de yderste i Rækken