Uorganisk Kemi
For Folkehøjskoler og Landbrugsskoler
Forfatter: Chr. Feilberg
År: 1881
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 192
UDK: IB 546
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
107
Metallerne.
Disse ere de Grundstoffer, hvoraf alle Baser (undtagen
Ammon) ere dannede, og som have de saakaldte metalliske
Egenskaber, nemlig: I) en vis Glans (Metalglans),
2) en vis Tæthed, Uigjennemsigtighed og Vægtfylde, 3) en
god Evne til at lede Varme og Elektricitet. Inddelingen
i Metalloider og Metaller støtter sig dog ikke paa
disse Egenskaber, som nogle af Metalloiderne, s. Ex. Arsen,
Antimon og Kulstof, ogsaa besidde mere eller mindre.
Metallerne inddeles i to Hovedklasser, lette og tunge
Metaller, af hvilke de fyrste have en Vægtfylde mindre
end 5, de sidste større end 5. De lette Metaller have størst
Tiltrækning til Ilt og adskille derfor Vandet ved lavere
eller højere Varme under Brintudvikling, idet de danne
stærke, Ufarvede Baser eller hvide Salte. De tunge Metaller
have mindst Tiltrækning til Ilt, især de ædle, som ikke
Umiddelbart ville forbinde sig dermed; Ilterne kunne vcere
Syrer og ere i Reglen svage Baser, der danne ofte farvede
Salte.
De lette Metaller forekomme ikke i fri Tilstand, men
mest som Jltesalte (Dobbeltsilikater), der danne Jordstorpen
og gaa over i Planter og Dyr, og Haloidsalte, som findes
i Havet. De tunge Metaller derimod kunne forekomme
gedigent (Kobber og de ædle Metaller), men findes dog
mest som Ilter og Svovlmetaller (Ertser, Malme) i Bjerge.
De gedigne Metaller, navnlig Guld og Platin, vindes ved