Uorganisk Kemi 1881

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 201 Forrige Næste
107 Metallerne. Disse ere de Grundstoffer, hvoraf alle Baser (undtagen Ammon) ere dannede, og som have de saakaldte metalliske Egenskaber, nemlig: I) en vis Glans (Metalglans), 2) en vis Tæthed, Uigjennemsigtighed og Vægtfylde, 3) en god Evne til at lede Varme og Elektricitet. Inddelingen i Metalloider og Metaller støtter sig dog ikke paa disse Egenskaber, som nogle af Metalloiderne, s. Ex. Arsen, Antimon og Kulstof, ogsaa besidde mere eller mindre. Metallerne inddeles i to Hovedklasser, lette og tunge Metaller, af hvilke de fyrste have en Vægtfylde mindre end 5, de sidste større end 5. De lette Metaller have størst Tiltrækning til Ilt og adskille derfor Vandet ved lavere eller højere Varme under Brintudvikling, idet de danne stærke, Ufarvede Baser eller hvide Salte. De tunge Metaller have mindst Tiltrækning til Ilt, især de ædle, som ikke Umiddelbart ville forbinde sig dermed; Ilterne kunne vcere Syrer og ere i Reglen svage Baser, der danne ofte farvede Salte. De lette Metaller forekomme ikke i fri Tilstand, men mest som Jltesalte (Dobbeltsilikater), der danne Jordstorpen og gaa over i Planter og Dyr, og Haloidsalte, som findes i Havet. De tunge Metaller derimod kunne forekomme gedigent (Kobber og de ædle Metaller), men findes dog mest som Ilter og Svovlmetaller (Ertser, Malme) i Bjerge. De gedigne Metaller, navnlig Guld og Platin, vindes ved