Uorganisk Kemi 1881

144 Magnium. NZ-24. Forekomst. Magnium ledsager Kalcium overalt i Na- turen, men er tilstede i langt mindre Mængde end dette. Det forekommer heller ikke i fri Tilstand, men mest i Forbindelse med Ilt som Magnesia, navnlig som kulsnr og kiselsur Magnesia, der begge ledsage de tilsvarende Kalksalte i Jordbunden og mange Mineralier, som Dolomit, Glim- mer, Talk, Augit og Hornblende m. fl. Fosforsur Mag- nesia ledsager ligeledes fosforsur Kalk, ogsaa i Planter og Dyr; i Plantefrp er der ofte meget mere Magnesia end Kalk, men i Planternes Stængel og Blade, samt i Dyrenes Ben og Skaller er der langt mere Kalk end Magnesia. Undtagelsesvis ledsager svovlsilr Magnesia ikke svovlsur Kalk, men mest Klormagmum i Havvandet og Saltkilder. Fremstilling. Magninm kan fremstilles ved Elektrolyse af smeltet Klormagmum, hvilken Maade forhen har været brugt. Nn derimod anvendes Sammensmeltning af Klor- magnium med Natriilm, der Uddriver Magnium og for- binder sig med dets Klor Egenskaber. Magnium er et hvidt, smidigt Metal, der lader sig Udtrække til Traad og Baand i Varme, og kan smelte og fordampe i Hede, naar Luften holdes derfra. Vægtfylde 1-75. I Modsætning til de foregaaende Me- taller ilter det sig ikke meget i Luften ved almindelig Varmegrad, og adskiller ikke koldt Vand, men angribes af Syrer, i hvilke det er let opløseligt ligesom de foregaaende Metaller. Det antændes ved sit Smeltepunkt (Rpdglpdhede) og brænder da med et stærkt blændende hvidt Lys til Mag- nefia, som ikke kan smelte i Flammen, men kommer til at gløde deri ligesom Kalken i Drnmmonds Lys. En bræn- dende Magnimntraad slukkes ikke i Kulsyre, idet den ilter sig deraf og frigjor Kulstoffet. Magnmmlyset har stærke kemiske Virkninger ligesom Sollyset, og anvendes derfor i