Uorganisk Kemi 1881

146 Del Magnesia ikke vil forbinde sig med Kulsyren, men i Stedet derfor danner Magnesiahydrat. Svovlsur Magnesia (80^ 0 7 N- o) ogsaa kaldt engelsk Salt eller Bittersalt, forekommer som Kieserit og findes i stprre Mængde i Saltkilder med bittert Vand (f. Ex. PMnavand), i mindre Mængde i andre Saltkilder, Havvandet og Stensalt, hvoraf det faas oplyst i Moder- luden efter Kogsaltets Udkrystallisering i Saltvcrrkerne. Det fremstilles ogsaa ved at oplyse Magnesit eller Dolomit i fortyndet Svovlsyre, hvilket f. Ex. sker i Mineralvands- fabriker, hvor man lader den Uddrevne Kulsyre blive i Vandet', for at det kan bruse (se S. 48). Svovlsur Mag- nesia er et hvidt, let opløseligt Salt, der bruges som As- fpringsmiddel. SvovlsUr Kali-Magnesia —80^ o -f-80b NZ O -f- 6 H2 o forekommer i Kainit og den deraf tilberedte Kmlstgjvdning (se S. 117). Kainiten indeholder 35 pCt. svovlsurt Kali, 24 pCt. svovlsur Magnesia, 19 pCt. KlormagniUM og 22 pCt. Vand. Fosforsur Magnesia (k20^2NA0820-f-14820) led- sager fosforsur Kalk i ringe Mængde i Jordbunden, Dyrenes Ben og de forfkjellige Fosfater, der bruges til Kunstgødning, men forekommer i større Mængde end Kalksaltet i Frpet af Græsarter og Bælgplanter. Det er næsten uoplsseligt i Vand, men oplyses i Jorden lettere end Kalksaltet. Fosforsur Magnesia-Ammon (1" 0^ 2 O O -f- 12 bl O) er ogsaa næsten iropløseligt i Vand og samler sig undertiden i Dyrenes Legemer, navnlig i Blceresten. Kiselsur Magnesia (LiO^NZO -f- Vand) forekommer i Naturen som en Del særegne blpde Stene, Talk, Merskum, Fedtsten, Klorit og Serpentin, som kmme fkjceres med Neglen og ere ligesom fedtede at føle paa, og findes desuden i Forbindelse med andre kiselMe Salte i Glimmer, Augit, Hornblende, Asbest, Amiant, Olivin o. fl. Mineralier.