Uorganisk Kemi 1881

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 201 Forrige Næste
 153 hvorved Vandet ikke flyder fra et Sted til et andet, er fore- gaaet i Naturen, ere Lagene dannede ovenpan hinanden ligesom i et Glas og Lerlaget øverst; dog kan ogsan i Havet Lagene dannes ved Siden af hinanden, idet Grus- og Sandlag afsættes ved Klippekysten, hvor Vandet er i stærk Bevægelse, men Leret først længere ude, hvor Sven er rolig. Hvor Floderne føre Jord til Havet (Elben), afsættes Sandet m. v. i den oprørte Ss, men Leret især hvor der er Lce for Vinden, som ved Slesvigs Vestkyst (Marskdannelsen). Det rene Ler gjennemtrcenges meget langsomt af Vand, af hvilket det dog i sine mangfoldige fine Mellemrnm kan optage en stor Mængde og holder stærkt derpaa, idet det kan vanskeligt og langsomt afgiver Vandet, naar det opvarmes, s. Ex. af Solen, hvorved det stadig holder sig koldt paa Grand af Vandets For- dampning. Ligesaa nigjennemtrcengeligt er Leret for Luften og Planterødderne, hvorfor det i ublandet Tilstand er aldeles ufrugtbart. Naar Leret tprres, bliver det fast og trækker sig sammen udvendig, hvorved det revner, og ved Glpdning afgiver det alt sit Vand, selv det kemisk bundne, idet det forvandles til brændt Ler (S. 136). Det fugtige (pla- stiske) Ler har stærk Vedhcenguing til andre Stoffer, s. Ex. Plove o. desl., hvilket gM Lerjorden timg at bearbejde. Alle disse for Agerbruget skadelige Egenskaber hos Leret ophæves, naar det er passende blandet med Sand og Kalk, hvilket heldigvis er Tilfældet med vort Skjvrler. Det dybere liggende Bla aler indeholder forriden Sand mest Kalk og Jernforiltesalte, medens det gUle Ryd ler nærmest Over- fladen ikke er saa kalkholdigt og indeholder Jerntveilte (Rust) tilligemed Sand (Skjørler). Jo nærmere Leret ligger ved Overfladen, desto urenere bliver det desnden af forskjellige plantencerende Stoffer (Kali, Natron, Ammon, Fosforsyre, Kiselsyre, Kulsyre) som Skjprleret har Evne til at absorbere af Jordvandet, ligesom det tilbageholder en vis Mængde af Vandet, som det tilligemed de plantencerende Stoffer af- giver til Planternes Rødder. Heri ligger navnlig Lerets store Betydning for Planterne, som flet ikke bruge det som